Idag har jeg haft fat i lækre bløde stoffer i fine farver.
Jeg havde lyst til, at sy en lille hurtig ting i glade forårs farver og det blev den populære hjelm fra EG.
Den er tit set i blogland i mange fine stoffer og farver. Jeg valgte en blød lilla velour og lilla jersey til foer. Alt sammen fra lageret. Til midten af hjelmen valgte jeg Liberty stoffer i mange farver og mønster.
Jeg strøg en tynd quiltevlies på bagsiden og syede en stikning for hvert stykke stof.
Hjelmen er syet i str 1 år, men kan også passe et lidt ældre barn, fordi de bløde stoffer kan give sig lidt.
Jeg synes faktisk at den er blevet lidt hippie-agtig i den lilla, - en rigtig 60´er hue :-)
Køkkenrulle-holderen og en sansebold har leget babyhoved...