Viser opslag med etiketten blogtræf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blogtræf. Vis alle opslag

mandag den 3. juni 2013

Lone´s blogtræf i Aalborg.

Forrige lørdag var jeg til blogtræf hos Lone med bloggen I Lones fodspor.
Det var en rigtig hyggelig dag med gensyn af "gamle" blog-piger og hilse på nye bloggere.
Vi blev forkælet ud over alle grænser med hyggeligt selskab, sponsor-gaver, goodie-bags og rigtig lækker mad. Der var flere forskellige workshops som var godt besøgt hele dagen.
Jeg havde en lille sy-workshop hvor der kom lidt soveænder til live og jeg nåede også selv forbi Lone Kroghs workshop, hvor jeg lærte at hånd-applikere. Dagen var helt fantastisk og pludselig var den gået.

Tusind tak til Lone for at arrangere dette store træf og tusind tak til Lones mand og de øvrige hjælpere i køkkenet for al det lækre mad og god forplejning. Der skal også lyde en stor tak til alle sponsorerne for gaverne og goodie-bags´ene.

Creative Company, Rikki Tikki, Hanne Øvad, Adax, Nova bags, Kahler design, Mig og Cramer, Fru Larsens Klædeskab, Høgh Interieur, Fru Rønne, NOA NOA, Nordjylland, Glas Huset Aalborg,Vangsgaard, Jonas Jensen blomsterdesign, Designværkstedet, Kalejdoskop, Brdr. Sørensen,Carina F Aalborg, Maagaard, Crisn design, Lucie Kaas, Reuse, Sigurd Muller, Garnpusher.dk, Trip Trap, De 4 årstider, Aalborg Kongres og Kultur Center.

Her er en række billeder fra en dejlig dag...










torsdag den 23. maj 2013

Blogtræf på lørdag i Aalborg.

Det er jo på lørdag, at Lone med bloggen I Lones fodspor holder hendes store blogtræf i Aalborg.
Jeg vil nærmest sige, at det der ved at blive en tradition, for det er tredie gang at Lone lægger mange kræfter i at arrangere dette hyggelige træf.

Det er også tredie gang, at jeg deltager. Jeg husker tydeligt den første gang jeg skulle afsted. Det var med en vis mængde sommerfugle i maven at jeg mødte op, for jeg kendte overhovedet ikke en eneste deltager og jeg var selv ret ny i blog-verdenen. Men sommerfuglene forsvandt hurtigt og det var en fantastisk hyggelig dag. Det var rigtig sjovt at møde ansigterne bag de forskellige blogge jeg følger med i og med en fælle interesse for kreativitet var dagen rigtig dejlig.

Der er blevet knyttet mange nye kreative venskaber, som lever i bedste velgående, i form af en månedlig krea-aften. Det er bare så dejligt med blog-veninder med samme interesse og masser af krea-ideer afprøves når vi mødes hos hinanden.

Til dette blogtræf har Lone spurgt om jeg ville arrangere en workshop. Efter lidt overtalelse :-) hoppede jeg med på ideen. Da jeg jo mest er en sy-pige måtte det blive noget med syning. Lone foreslog om det  skulle være de populære Soveænder og selvfølgelig skulle det da være det... De er jo bare mega søde...

Nu har jeg syet nogle stykker til at have med på lørdag og jeg glæder mig til at sy nogle flere sammen med jer.

Jeg glæder mig til lørdag og jeg håber at vi ses...





søndag den 10. marts 2013

Blogtræf hos I Lone´s fodspor

Igen i år afholder Lone med bloggen ilonesfodspor blogtræf i Aalborg. Det er tredie gang, at hun arrangere dette træf og jeg har tilmeldt mig igen.

Det plejer at være en rigtig hyggelig dag, med kreative workshops, lækker mad og rigtig meget hyggesnak. Det er altid sjovt, at få hilst på de øvrige bloggere, som kommer fra hele landet og få sat ansigt på personen bag skærmen.

Hvis du har lyst til at deltage, så er der stadig plads. Skynd dig ind på Lone´s blog, hvor du kan læse mere om træffet og hvor du kan tilmelde dig. Jeg håber at vi ses...




onsdag den 30. maj 2012

Sponsor stoffet fra Rikki Tikki

Da jeg var til Blog-træf hos Lone, havde Rikki Tikki været så venlige at sponsorere noget lækkert stof. Her er mit første bud på et lille sy-projekt og mere er på vej. Endnu engang er det blevet til et par patchwork poser som Hanne har en fin DIY på. Jeg synes at de er super søde og kan bruges til opbevaring af rigtig mange ting.



Når jeg bruger dem til blomster og krydderurter, klipper jeg bunden af en mælkekarton, så planten kan stå deri inden i patchwork posen.



Jeg har endnu et projekt i dette lækre stof på klippebordet. Det er en strikke-box. Sådan en mangler jeg nemlig, frem for at have strikketøjet i en plastpose. Når den er færdig og vist frem her på bloggen, sender jeg billederne til Rikki Tikki og siger tak for stoffet.



torsdag den 17. maj 2012

Stor tak til sponsorer ved Lone´s blogtræf.

I lørdags var jeg til det hyggeligste blogtræf, arrangeret af Lone. Hun havde lavet et kæmpe stykke arbejde for, at vi alle kunne have en hyggelig og kreativ dag i hinandens selskab.
Først skal der lyde en stor tak til Klitgaarden, som lagde lokaler til arrangementet. En tak til Lone´s mand Roald og de øvrige hjælpere for god forplejning og super lækker mad.

Tak til sponsorerne af giftbags : Creative company, Lene Bjerre, JigSaw, Cyperimport, Santa Maria, Permin of Copenhagen, Rikki Tikki.

Tak til Læderiet for materieler til workshoppen.

Tak for sponsergaver : Høegh Interieur, Posterland, Fandango, Stof 2000, Aalborg teater, Aalborg kongres og kulturcenter, Sport de Luxe, ADAX, Hønsestrik, Il Gusto, Friis & Co, DALIA i Aalborg, Trip Trap, Den Lilla Appelsin, Designværkstedet, Pickwick, Click Aalborg, Lene Højlund, Aalborg helsekost, Frøkner & fruer, Kunst & Klær, Stereo studio Aalborg.

Desuden var der fine stoffer fra Rikki Tikki til kreative sjæle. Lav et lille projekt og vis billedet... Jeg er gået i tænkeboks... hvad skal jeg lave af mit stykke ?..  Det vises frem senere og billedet sendes til sponsoren.




Ha en dejlig (blæsende) dag.


mandag den 14. maj 2012

Kreativiteten blomstrede ved Lones blogtræf.

Det summede af kreativitet da jeg var til Lone´s blogtræf i lørdags. Det var forskellige workshop´s som vi kunne deltage i.
Jeg blev fuldstændig bidt af at lege med læder og Anette med bloggen Tid til mor stod for denne workshop.
Hun havde medbragt en masse forskelligt læder-arbejde, som vi kunne få inspiration fra. Hårspænder med læderblomster, armbånd i forskellige designs og ideer til læder brocher samt en masse andet.
Jeg fik lavet et lækkert armbånd og en broche i forskellige læder typer.


Over middag deltog jeg i en workshop, hvor vi kunne lave smykker. Det var Camilla med bloggen bilgaardkreative, som stod for denne aktivitet. Hun havde et kæææmpe lager af perler i alverdens farver, udformninger og hvad man ellers bruger for at lave fine smykker. Her fik jeg lavet fire par øreringe og et lækkert læder armbånd. Det var også rigtig sjovt at prøve denne workshop. Det tog ingen tid at lave smykker som er virkelig fine. Min yngste datter snuppede to par øreringe, da jeg kom hjem, så jeg var ikke den eneste som synes at de var flotte.



Der var også workshops i pop-cakes, hæklerier og Zines. Dem nåede jeg desværre ikke omkring. Det må blive en anden gang.

Til blogtræffet deltog Pia også. For kort tid siden var jeg heldig at vinde en give away hos hende og den havde hun med til mig. Se lige hvilken lækker præmie...


Hjemmesyet kosmetik pung i det sødeste fuglestof, øreringe med orange stjerner og så de fineste lilla 
glasfisk. Pia laver rigtig meget i glas og det er virkelig super flotte ting. Der var også en lækker æske lakrids med chili med i præmien... hvor søren mon den er blevet af... !?
Tusind tak for gevinsten Pia. Tingene er allerede taget i brug.



søndag den 13. maj 2012

Blogtræf hos Lone og Uldfestival i Saltum.

Lørdag deltog jeg i blogtræf hos Lone i Aalborg. Det var en helt fantastisk dag, med hyggeligt samvær, kreative workshops, lækker mad, og dejlige sponsergaver og præmier til alle. Endnu engang havde Lone stablet et perfekt arrangement på benene - tusind tak Lone. Der skal også lyde en stor tak til Lone´s mand Roald, samt deres venner som lavede dejlig mad til os.





Mere om blogtræffet senere.

Søndagen er blevet tilbragt sammen med en veninde. Først gik turen til Gug. Vi skulle besøge garnudsalget. Der var åbent hus i anledningen af Uld festivallen i Saltum. Der løb jeg ind i et par bloggere fra dagen før :-)
Da vi havde fået lidt i en pose, gik turen mod Saltum. Her var der masser af lækkert garn som fristede og  her fik vi også købt lidt.


Nu vil jeg slappe af på sofaen efter en fantastisk kreativ og inspirerende weekend. Dejligt at den kommende arbejdsuge er kort og at jeg kan se frem til endnu en dejlig weekend, hvor der er Nordisk Quilte Træf i Aalborg.




torsdag den 10. maj 2012

Kernesunde boller, lidt syning og blogtræf i vente...

Jeg har idag bagt de lækreste kernesunde boller. Jeg bager rigtig meget, og vi bruger de hjemmebagte boller i madpakkerne. I lang tid har jeg bagt med ølandshvede, som jeg synes har en dejlig smag og mætter godt.
I magasinet "Liv" fandt jeg denne nye opskrift på boller fyldt med gode ting, som fuldkorns-spelt mel, honning, havregryn, solsikkekerner, græskar kerner og hørfrø og meget andet.


De smager fantastisk godt... lune med et stykke ost i.
Der blev 10 boller af dejen, så næste gang kan jeg roligt lave dobbelt portion.

Det er også blevet til lidt tid bag symaskinen. Der er blevet syet et par grydelapper, som matcher the-hætten, som jeg syede forleden dag. Nu er begge dele pakket og imorgen på vej til Rikke som har bestilt det. Jeg håber at hun bliver glad for begge dele.



Lørdag nærmer sig med hastige skridt og det bliver en god en af slagsen. Jeg skal til blogtræf hos Lone og jeg glæder mig helt vildt. Jeg deltog også sidste år Lone arrangerede og det var en skøn dag. Mange  bloggere fra sidste år deltager også i år og mange nye har også tilmeldt sig. Det bliver så dejligt at hilse på jer allesammen.

Kommer du ?

God torsdag aften.


søndag den 11. marts 2012

Forårsinspiration.

Weekenden har budt på lidt forårsinspiration. Det nye Ottobre Woman er i handlen og jeg plejer at købe det for jeg synes, at det er nogle supergode mønstre med en god pasform. Der er flere af modellerne som jeg kunne tænke mig at sy her til forår og sommer. Jeg har også været i Stof 2000 efter deres nye katalog. Der er også mange fine stoffer som kunne friste.


Jeg købte også lidt i Stof 2000. Jeg blev fristet af deres "Liberty-look-a-like" stof og købte et par meter. Da jeg kom hjem, ville jeg lige se den i forhold til originalen, for sådan en stump havde jeg nemlig liggende. Jeg blev virkelig overrasket, for der er overhovedet ingen forskel. Det er nøjagtig det samme blomsterprint... Hvordan søren kan det lade sig gøre ?.... Det er jo en kopi !...


Den blå/turkise er den fra Stof 2000 og den pink er original Liberty stof fra Shaukat i London.

Jeg købte også en lækker mellembrun jersey med små prikker.


Så har jeg lidt at sy på i nærmeste fremtid. På tirsdag skal jeg opereres i det ene ben og er efterfølgende sygemeldt i 14 dage, så er det godt at have lidt nyt på lager hvis sy lysten skulle dukke op.

Iøvrigt har jeg tilmeldt mig Blogtræf hos i Lones fodspor, lørdag d. 12. maj 2012.
Jeg deltog også sidste år da Lone arrangerede og det var en super hyggelig dag, som er endt med nye blogveninder og flere krea-træf. Der er stadig flere ledige pladser, så har du lyst kan du stadig nå at tilmelde dig.


Forsat god søndag.



søndag den 26. februar 2012

Fantastiskweekend.dk

En fantastisk og travl weekend er ved at være ovre.
Lørdag deltog jeg i Krea-dagen i Århus som Laralil stod for. Det var en hyggelig dag med masser af nye bekendtskaber og inspiration. Det er dejligt at være sammen med andre, som deler samme interesse. Der blev strikket, hæklet, malet, syet, hygget og snakket. Dagen bød på kage i massevis, og pakkespil med medbragte gaver. Jeg var heldig at vinde noget retrostof til min samling.
Frk Turkis havde lavet gaver til os alle. Sikke et overskud.... tusind tak.




Forleden var jeg så heldig at vinde en give away hos Fru Flittig og tilfældigvis skulle hun også til Krea-dag, så jeg fik min gevinst og fik hilst på Anne. En hel kasse fuld af hjemmelavede lækkerier...


Lækre marmelader, chutney, urtesalt og saft. Lys, nødder og masser af retrostoffer, som jeg desværre ikke har fået taget billed af. Tusind tusind tak Anne. Nu skal vi rigtig smovse...

På Krea-dagen mødte jeg blandt andet hende her. Hun viste os lidt om QR-koder og har været så sød at lave en DIY på hendes blog, så nu har jeg fået min egen kode som du kan scanne. Det er virkelig sjovt synes jeg. Sådan her ser den ud.

Søndag er tilbragt i Aabybro hallen, hvor Mille og hendes danseveninder skulle træne formationer til årets DM. Forældrene var inviteret med, for der skulle lige klippes og syes 29 disco dragter.
Vi er kommet rigtig godt fra start, men der er rigtig meget syarbejde endnu og de bliver super flotte.
Pigerne har jo en bronce medalje fra sidste år, som de skal forsvare til juni. Det bliver spændende...

Det har været nogle hyggelige dage, men nu trænger jeg vist til weekend !..

God søndag aften.






torsdag den 23. februar 2012

Feriedags-syning.

Her holder vi ferie og dagen idag er blevet brugt i et lavt gear. Ikke engang vasketøjet har fået en tanke....
Yngste er på ferievisit hos mormor og morfar og manden ligger på sofaen og læser "Afrikas horn" så der er helt stille. Jeg har fået ryddet lidt op i lager beholdningen af stof - hvad kan bruges til foråret og hvad skal tilbage i skabet.
Der er også blevet klippet i lidt stof og syet på en ny kjole fra Stof og stil´s nye katalog.
Hold da op en opgave. Ikke bare var det næsten umuligt at klippe i det stof, værre blev det da det skulle under nålen i maskinen. ALDRIG har jeg syet i sådan noget "levende stof". Jeg har ellers mange sy-år på bagen. Flere gange undervejs har jeg tænkt, at det bliver da vist ikke til noget brugbart, men efterhånden som syningen skred frem - ja så tror jeg alligevel på projektet.


Stoffet er heldigvis så mønstret at man ikke kan se de "umulige" syninger.
Modellen er rigtig sød og den er bestemt ikke svær at sy, det er bare stoffet som er total umuligt at styre.



Jeg synes at modellen er anvendelig allerede nu med en sort langærmet t-shirt under og den er ikke længere end at jeg vil bruge den over et par bukser. Jeg er jo ikke kjole-pige.

Er du også ved at sy i forårs stofferne ?

Imorgen er der endnu en feriedag. Måske skal jeg lige ud og ose en tur og så skal jeg jo pakke for lørdag deltager jeg jo i Krea-dagen i Århus. Uhhh jeg glæder mig....



søndag den 19. februar 2012

En herlig fødselsdags-søndag, vinterferie og snart krea-dag i Århus.

Sikke en herlig søndag vi har haft. Manden i huset fyldte år og han havde fra dagens begyndelse sørget for solskin. I eftermiddag har vi haft besøg af familien til fødselsdags-hygge med hjemmebagte fastelavnsboller.

 

Sikke lækre fastelavnsboller siger jeg bare. Med rigelig guf til sidebenene.... Aldrig har jeg brugt så meget smør til en bageopskrift og til fyldet som bestod af lige dele marcipan, smør og sukker. Fy føj.
Godt at det kun er fastelavn een gang om året !!...

Nu kan vinterferien skimtes i det fjerne. Vi har ferie onsdag, torsdag og fredag. Det bliver bare dejligt.
Vi skal videre i vores køkken-projekt. Vi har aftaler med HTH og Invita og jeg glæder mig til at se deres bud på mit nye køkken. Derud over skal jeg lige en tur i Stof og stil og Stof 2000 for at snuse igen. Jeg var en tur i Aalborg igår for at se lidt på forårsmoden. Jeg har altså utrolig svært ved at betale 699,- eller mere for en tunika fra fx. Masai, når jeg kan lure modellen lidt af og gå hjem og sy den selv (eller noget der ligner). Jeg kommer jo rigtig langt for pengene, når jeg handler stof. Kald mig bare nærig....

Vinterferien slutter af på bedste vis. Jeg deltager nemlig i Krea-dagen i Århus, sammen med en masse andre kreative bloggere. Det bliver skønt at hilse på en masse nye piger, samt gense "gamle". Jeg glæder mig til masser af inspiration, snakken og hygge. Det er jo altid dejligt at være sammen med andre som deler samme interesse.


God søndag aften.

mandag den 10. oktober 2011

Ugle feber.

I forrige weekend var jeg til krea-dag hos Lene og der fik jeg begyndt på en ugle mobilpung. Nu er den færdig og den har fået en nøglesnor også.




Jeg har valgt at lave den lidt 3D agtig. Nemlig med hæklet næb og levende øjne.
Samtidig fik jeg ideen til at hækle nøglesnoren i stedet for at sy den,
 og resultatet er blevet rigtig fint synes jeg.

Nu da jeg var igang med hæklenålen blev det også et par andre ugler.


Krudt-ugler hæklet efter opskrift fra Fru Madsens nørklerier.



mandag den 3. oktober 2011

Mit krea-projekt fra i lørdags og endnu en give away-gevinst.

I lørdags var jeg jo til kreahygge hos LENE og fik syet en mobiltaske med plads til penge og kort. Jeg manglede at få syet hals-snoren for at kunne melde færdig, men det er blevet gjort nu. Faktisk synes jeg at den er blevet rigtig god og jeg skal bestemt sy flere. Mon ikke mine døtre og svigerdatter kunne tænke sig en også ? Jeg har tit tænkt på at det kunne være rart, at have både penge og mobil samlet, så jeg kunne slippe for at slæbe min taske med. Lene havde udtænkt løsningen.... skønt :-)


Den er syet af forskellige stoffer fra gemmerne. Noget er fra Frau Tulpe i Berlin og noget andet er fra Stof og stil og Rema 1000.


Forsiden.....


.....og bagsiden.


Indeni er der lavet et skillerum. Næste gang vil jeg stryge vliseline på, for at stive det lidt af. Faktisk har jeg tænkt, at man kunne videre-udvikle modellen og sætte lynlås i skillerummet for at have plads til mønter. Var det måske en ide Lene ?

Jeg nåede også at få klippet til en anden mobiltaske. Nemlig en ugle-model. Men den er kommet på "to-do"listen, for jeg har nemlig en opgave som hedder disco-dragt-syning...


Også har jeg været heldig igen i en GIVE AWAY :-)
Denne gang vandt jeg en valgfri illustration fra BRILLETINGS små kreative finurligheder.
Jane har jo en fantastisk "streg" som jeg længe har beundret og nu er jeg den lykkelige ejer af en rund ugle i glade farver. Lige nu pynter den på en lille hylde, men jeg tror at den skal i glas og ramme og pynte på legeværelset. 



Tusind tak for gevinsten, Jane.






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...