fredag den 27. april 2012

PEACE

Igår var jeg en tur i Stof og stil for at købe lidt stof til basis ting i garderoben. Jeg arbejder jo herhjemme, så min garderobe er ikke kontor-tøj eller pæne kjoler. Jeg har brug for tøj som jeg kan bevæge mig i og som er behageligt at have på. Men derfor vil jeg jo stadigvæk gerne se lidt pæn ud :-)
Det blev til noget jersey og hør i forskellige ensfarvede farver. Jeg har nogle ideer, som vil blive vist frem her på bloggen efterhånden som det kommer igennem symaskinen.
Idag holder vi vores sidste feriedag i dette ferie år, så jeg har siddet lidt ved symaskinen og det er blevet til en kort ærmet t-shirt i gråmeleret viscose jersey. Jeg har lavet den ekstra lang og den er lagt op med et 4 cm bredt ombuk. Det synes jeg ser pænt ud.
Midt på brystet har jeg sat et gråt palliet peace tegn...  Det er jeg vild med, selv om at manden spurgte "er det til dig ?" Ja, man er vel en gammel hippie !!..



I formiddag var jeg også en lille tur i Salling, for der er RIVEGILDE i denne uge. Til jer som ikke ved hvad det er, kan jeg fortælle, at det er fantastiske gode tilbud på rigtig maaaange varer i hele stormagasinet. Det var nu ikke fordi jeg synes, at der var så meget at "rive" i. Det var måske fordi at jeg ikke rigtig vidste hvad jeg gik efter. Men det blev alligevel til en gråmeleret cardigan, som passer perfekt til netop PEACE t-shirten.

Nu vil jeg hygge mig med næste sy-projekt. Mere om det en anden dag.
Ha´en god fredag.

torsdag den 26. april 2012

Jeg er blevet BUZZADOR.

For nogle uger siden tilmeldte jeg mig som test-person hos Buzzador, og nu er den første pakke med produkter kommet. Det er en kampagne med vaskeprodukter fra Vanish. Et mærke som jeg godt kender, men ikke tidligere har prøvet, så jeg glæder mig til at teste produktet.


Der er vareprøver med som jeg vil dele ud til familie, venner og veninder og inden kampagnen udløber laver jeg en lille "rapport" om hvad jeg synes om produktet. Som Buzzador kan man komme ud for at skulle teste mange forskellige produkter, fx. mad, drikkevarer, tøj, kosmetik, isenkram, elektronik og lignende.


onsdag den 25. april 2012

Kosmetikpunge i Liberty.

Idag har jeg syet et par kosmetik punge i det lækre Liberty stof. Modellen har jeg syet før, men denne gang i en større udgave. Sådan en kan jo næsten ikke blive for stor...  Jeg har leget lidt med forskellige farver og mønstre og har sat det lidt "tilfældigt" sammen.




Den ene er til mig selv, den anden er til en gave. Jeg tror at jeg snupper den lyse. Jeg er nemlig helt vild med det små blomsteret lilla Capel.


De er forede med ensfarvet matchende stof og i siden sidder mit logo-mærke.



Rigtig god onsdag aften og god weekend... min er nemlig begyndt ;-)




mandag den 23. april 2012

Pusle-box i Blafre stof.

Jeg har efterhånden syet og solgt en del af disse søde pusle-boxe. De er syet i den lækre Blafre kvalitet og størrelsen kan lige rumme et par bleer, et underlag og lidt vaskeklude. Lige hvad man har brug for til baby når man er på tur og ikke vil slæbe den store pusletaske med. Nu er der kun stof tilbage til få stykker, een i blå og fire i gul/brun, så hvis du ønsker dig sådan en, eller mangler en sød barselsgave, er det nu du skal slå til. De koster 149,- kr plus 13,- kr i B-porto. Annoncen ligger også på Trendsales.




Hvis du er interesseret i en box er du velkommen til at sende mig en mail.
mette1530@gmail.com



lørdag den 21. april 2012

Hygge shopping i Løkken.

Vi har været en lille tur i Løkken i formiddag. Når vi er her skal Mille og jeg altid en tur i genbrugs butikkerne. Idag var der ingenting af interesse, så turen gik hen til den lille garnbutik. Planen var lidt garn til sokker. Familien er vilde med hjemmestrikkede sokker, så jeg har nok der vil aftage. Jeg er jo ikke så hurtig med pindene, men der bliver et par færdig i ny og næ. Jeg købte 2 x 3 nøgler så nu er der garn til fire par.


Mille valgte den brune, som hun gerne vil have et par sokker af og jeg faldt for den med det gule i.



Nu er det bare at gå i gang. God lørdag derude...




fredag den 20. april 2012

Weekend... kom an.

Nu kan weekenden bare komme an, nu ved jeg hvad jeg skal hygge mig med.
Jeg har modtaget bogen som jeg bestilte forleden dag. Modtaget og modtaget er måske så meget sagt... til morgen opdagede jeg ,at der hang en pose med en pakke på håndtaget på fordøren... Underligt. Jeg ved ikke hvornår den er blevet leveret og hvorfor der ikke er blevet ringet på ,men pyt nu er den inde i sikkerhed. Bogen er   Amy Butler´s style stiches. 12 easy ways to 26 wonderful bags.


Et hurtigt kig viser en masse spændende sy-projekter og tasker til enhver lejlighed, syet i de smukke Amy Butler stoffer. Ihh hvor jeg glæder mig til at komme igang... Nu mangler jeg bare det Amy Butler stof som jeg har bestilt på Etsy. Det kommer helt fra USA.






Bogen er på engelsk, men der er fine vejledninger til de forskellige modeller. Nu er der vist ingen undskyldning for at mangle tasker. Jeg glæder mig til at komme igang med taske produktion. 
Jeg tror lige at jeg skal have en "lille samling" af de fine stoffer.

Hvor er det dog irriterende med blitz lys på billederne. Jeg trænger vist til et lille fotokursus. Jeg håber at I alligevel kan fornemme de flotte tasker på billederne.

Rigtig god weekend til jer alle.





onsdag den 18. april 2012

Patchwork poser.

Forleden dag var jeg forbi Hannes blog, hvor jeg så nogle fine patchwork poser hun havde syet. De er bare rigtig fine og meget anvendelige, så jeg var bestemt nødt til at prøve at sy nogle. Hanne har en rigtig fin DIY på hendes side, så det var bare at gå i gang. De tager ingen tid at sy, så i løbet af kort tid havde jeg lavet to par.




De grønne er til mig selv. Jeg har klippet et par mælkekartoner til i højden, så de passer indeni posen. Jeg har tænkt at bruge poserne til urtepotteskjulere, derfor mælkekartonen.


Disse to er syet af resten af stoffet, som min datter fik sofapuder af. Nu kan hun også få et par patchwork poser, som hun kan bruge til urtepotte eller anden opbevaring. Den lilla matcher bla. en lampe og andet pynt hun har.

Forsat god onsdag.



søndag den 15. april 2012

Søndag d. 15. april 2012.

Søndagen er gået lige så stille med indendørs hygge. Selv om at solen skinner i det nordjyske, så er der altså stadig koldt synes jeg.
Jeg har bagt en omgang Pain Bagna til ugens madpakker. Det er lækkert at have godt brød på lager til gode madpakker. Jeg fryser dem ned, og tager dagligt op til næste dags madpakker. Så kommer de en tur på brødristeren, så de bliver sprøde og køler helt af inden jeg forbereder madpakken. Madpakken til yngste er en "saml-selv-udgave". Alt bliver pakket ind hver for sig... salat, mozzarella, pålæg fx. kylling eller skinke, gnave grønt m.m. Så samler hun selv det hele, når spise frikvarteret starter. Hun hader nemlig smattede madpakker.... men hvem gør ikke det ?..


Der er også blevet syet lidt idag. Jeg har syet i det meget blog-omtalte Liberty-kopi stof, som jeg købte i Stof 2000 for et stykke tid siden. Da jeg købte det, troede jeg blot, at det var en meget vellignende kopi, men da jeg kom hjem og fandt et stykke af samme print i original Liberty, blev jeg meget overrasket over at det var fuldstændig samme print. Siden da har jeg læst at Liberty of London er blevet informeret om printet fra Stof 2000, men hvad der sker mere i denne sag ved jeg ikke.

But anyway... nu har jeg syet en bluse til mig selv, af den tarvelige kopi vare, og jeg synes faktisk at den er meget sød. Ideen med de ternede ærmer har jeg nuppet fra min lokale Stof 2000 biks, hvor modellen hænger og er syet op. Jeg har lavet nogle ændringer i forhold til mønsteret. Bla. har jeg syet en lille trense i halsen med en knap, for ellers synes jeg at den blev for åben. Så har jeg syet indsnit både for og bag, for at få lidt mere facon i blusen. I nakken har modellen et (underligt) læg !!... det ser meget sødt ud når den hænger på ginen, men når jeg tager blusen på, ja så stritter det på en mærkelig måde :-(  Jeg håber da, at en gang vask kan gøre stoffet lidt blødt, så lægget kommer til at ligge pænere.
Næste gang jeg syer denne model bliver det uden dette læg.
Nu kommer der lidt billeder af kopi-blusen..






Forsat god søndag. Nu MÅ foråret da snart være på vej.





mandag den 9. april 2012

Det var så den påske....

Påsken er ved at være ovre, og imorgen vender hverdagen tilbage. Jeg synes, at det er evigheder siden at jeg var på arbejde, sikkert fordi vi havde ferie de tre dage før påske. Jeg havde en masse krea-planer for påsken, men der er over hovedet ikke blevet lavet en pind. Nåå jo... et par strømper til mellemste er blevet færdige. De er vist frem her på bloggen indtil flere gange, men nu kan jeg bevise at de er færdige.


Ellers er påsken gået med camping-opstart. Det var skønt imens solen skinnede, men da regnen satte ind og det blev lidt køligt i det nordjyske, kørte vi hjem i varmen. Nu håber vi på en god og varm sæson.

I aftes holdt jeg min fødselsdag for familien. Det er godt nok først sidst i april, at jeg fylder år, men brormand og frue er på besøg i nordjylland, så det var jo oplagt at holde festen allerede nu så de kunne være med.
 Men tænk sig... gaven fra min bror og svigerinde havde de glemt hjemme på Sjælland. Ahmen altså...

Ellers blev jeg begavet med gavekort til Stof 2000, bodylotion fra Urtekram og penge. Skønt...
Jeg fik også en flot buket i påske farver.


Mandagen er gået med at tænke i nye krea ideer. Jeg har længe luret på de flotte stoffer fra Amy Butler. Jeg går med planer om at sy mig en taske, som kan afløse min kedelige, men elskede Fjallræven rygsæk. Ja... jeg ved godt, at den ikke er særlig fiks, men den er super praktisk. Jeg er ikke til alle de "designer tasker". Min datter på 20 år, er vild med Louis Wuitton og har flere forskellige, som hun har sparet sammen til og købt både i Paris, Verona og København. Men de siger mig bare ingenting... Derfor kommer jeg altid slæbende med min rygsæk, som jeg iøvrigt har haft i flere farver gennem årerne. Derfor tænkte jeg, at nu må det være tid til en ny taske i friske farver og det må man bestemt sige at Amy Butlers stoffer er. Jeg har bestilt lidt stoffer i blå farver på Etsy, så nu glæder jeg mig til at modtage dem fra USA. Mønsteret har jeg også fundet på nettet og bestiller det en af dagene. Dejligt med lidt nye sy planer.

Kender du Amy Butlers mønstre og har du prøvet at sy efter dem ?

Forsat god mandag aften.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...