lørdag den 12. oktober 2013

Liberty kosmetikpunge i massevis...

Siden jeg i sidste uge modtog min pakke fra Bettyp med de smukkeste Liberty stoffer, har jeg været helt bidt af at sy de quiltede kosmetikpunge. Selv om de syes efter det samme mønster, så synes jeg at de bliver så forskellige alt efter hvilket print de syes i.

Min absolutte favorit er den med de stærke pink/lime/orange blomster, så den har jeg snuppet til mig selv. Man mangler jo altid en lækker kosmetikpung ik ?...



torsdag den 10. oktober 2013

Min samling af børne jersey stoffer.

Min samling af de bløde jersey stoffer med børne print er vokset de sidste dage. I sidste uge var jeg så heldig, at vinde xoeinding´s flotte give away på Instagram.
Gevinsten var et gavekort på 500,- kr til brug i Line´s web-shop og jeg var slet ikke i tvivl om, at pengene skulle bruges til indkøb af flere af de flotte jersey stoffer med børne print.
I sommer købte jeg nogle print hos Line, så pludselig er samlingen blevet stor.


De næste print, er dem jeg har valgt for mit gavekort.



Jersey stofferne er så flotte og klare i farverne og de skulle efter sigende holde sig rigtig flot i vask. Ikke noget med blege farver efter få gange vask. Hvert stykke stof fortæller nærmest sin egen historie og alt efter hvilken farver de kombineres med er de fleste print velegnet til både drenge og piger.


Nu er der stoffer nok til en masse gaver til fremtidige babyer i familien og vennekredsen.



lørdag den 5. oktober 2013

De smukkeste stoffer...

Min samling af smukke Liberty stoffer er blevet større. Forleden bestilte jeg lidt af 10 forskellige print hos Bettyp og allerede idag lå de smukke stoffer i postkassen.

Bettyp er lige blevet forhandler af stofferne i Tana Lawn kvaliteten. Jeg plejer ellers, at bestille mine Liberty stoffer hos Shaukat i London, men der er mindste køb 1 meter pr print, så det er dejligt at det nu er muligt at bestille en mindre mængde hos Bettyp og dermed få flere print.

Jeg er helt bidt af at sy kosmetikpunge i øjeblikket, så nu er det bare at gå igang...







tirsdag den 1. oktober 2013

Ny kosmetikpung.

Forleden dag købte jeg et nyt mønster på en fin kosmetikpung som PDF fil hos Erin. Den har jeg prøve-syet idag og den blev lige som jeg forventede. Fin og lækker og dejlig rummelig i faconen. Bedst af alt lærte jeg hvordan jeg får lynlåsen til at sidde rigtig pænt i enderne. Det er nemlig det som har drillet mig mest, når jeg tidligere har syet kosmetikpunge. Dem som kender mig ved, at jeg hader hvis ikke tingene sidder helt snore-lige...

Det er bestemt en model som jeg skal sy mange flere af. Jeg ser dem for mig quiltede og syet i lækker Liberty stof. Ja, jeg kan næsten ikke vente med, at komme igang med at sy nogle flere. Jeg synes også at de ville være søde som en lille gave og så er det jo heldigt, at jeg har tilmeldt mig
"adventskalenderbytte2013" hos brittastorm på Instagram.

Og her er et lille hint til dem som er vild med Liberty stoffer som jeg. Bettyp begynder at sælge Liberty stof og stofferne skulle ligge klar i web-shoppen fra imorgen. Det bedste er næsten at mindste salg er 0,25 m og ikke en hel meter som det er hos Shaukat i London. Jeg glæder mig til imorgen...




Jeg beklager de mørke billeder, men I kan nok danne jer et indtryk af modellen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...