Viser opslag med etiketten tunika. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tunika. Vis alle opslag

mandag den 13. januar 2014

Mit køb fra Stofdepotet.dk

Jeg har handlet et par gange hos Stofdepotet.dk. Hun sælger blandt andet de lækreste jersey´er og isoli som er lige min smag. Jeg har syet en del bluser og tunikaer i stof derfra dette efterår og vinter og jeg bruger dem hver dag.

Også dette zig-zag stof er derfra. Jeg havde en ide med at zig-zag striberne skulle være lodrette, men i min iver efter, at komme igang med at sy, klippede jeg selvfølgelig et forstykke med striberne vandrette !
Jeg opdagede det først da jeg havde syet skuldersømme. Så måtte jeg klippe et nyt forstykke…


Bagstykket og ærmerne er ensfarvet sort interlock i en lækker kraftig kvalitet.
Da jeg var ved, at var færdig med at sy blusen og den hang på ginen, synes jeg pludselig, at de lodrette zig-zag striber blev lidt for"levende". Derfor valgte jeg at sy to lommer på forstykket for at skabe lidt ro og det hjalp. Modellen er syet efter Onion 2045.



onsdag den 13. juni 2012

Moar... kan du ik lige....

Sådan lød det forleden dag...
Min mellemste skulle bruge en gave til en veninde og spurgte forleden dag, om ikke jeg kunne sy en kosmetikpung , bare i en større udgave. Og gerne i Liberty stof...og forresten i røde farver.
Jo da, selvfølgelig...
Nu er den syet og min datter kommer ikke lige hjem de første dage, så mor sender den da til hendes adresse ! Alt for de unger ik ?... Men det kender I jo nok :-)



Modellen er set flere gange her på bloggen. Den er blevet lige rigelig stor efter min mening. Nærmest som en toilettaske, men min datter har sagt god for størrelsen på en MMS. Ellers må jeg en tur bag symaskinen igen og lave en i en mindre udgave.

Jeg har også fået syet en ting til mig selv. En tunika i en fantastisk flot orange-rød hør. Jeg har ikke helt tænkt mig om, da jeg købte stoffet. Jeg tror at det er 100 % hør, så det krøller helt vildt :-(
Jeg skulle nok ha´ købt en kvalitet, som holder sig pænere, men sådan blev det ikke. Den er faktisk også lidt stiv i det, men jeg håber at den falder lidt blødere når jeg får den på. Jeg må ha´ været så opslugt af den flotte farve, at jeg slet ikke tænkte på de andre ting.




Den flotte orange-røde farve kommer slet ikke til sin ret her på bloggen. Den er jo nærmest skrig orange !!!..
Nederst har jeg pimpet med et lille stykke bånd fra lageret.

Nu vil jeg pakke toilet tasken og gå på posthuset. Alt for vores børn ik ?...

Forsat god onsdag - der er jo snart fodbold, måske skal der kigges med et halvt øje.




søndag den 6. maj 2012

Ny tunika/kjole i chokolade brun hør.

Jeg har prøvet at sy en tunika efter et nyt mønster fra Stof og stil. Det nye består i, at modellen er mere facon syet end de modeller jeg tidligere har lavet, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Jeg er igang med projekt "bliv lidt lettere" og det går rigtig godt. Selv om at det på nuværende tidspunkt kun er blevet til en lille håndfuld kilo, så kan jeg faktisk godt mærke forskel på noget af mit tøj og det er jo rigtig dejligt og motiverende. Modellen her sidder rigtig godt og når maven bliver lidt mindre ;-) , ja så tror jeg at det bliver en yndlingsmodel. Jeg kan godt lide indsnittene i ryggen - det giver sådan lidt facon og v-udskæringen er fin. Jeg tror dog, at jeg vil bruge den med en top inden under, da den er lige lovlig nedringet efter min smag. Det er bestemt en model, som jeg vil sy igen.




Forsat god søndag aften.


mandag den 21. februar 2011

Flower power.

Wroomm wroomm- idag er der blevet ræset derud af på symaskinerne og i den anden ende er der kommet to stk bluser ud. Først en hvid let tunika syet efter et af Stof og stils mønstre og pyntet med de hæklede blomster som jeg vandt hos mit pusterum



Ærmerne er rigtig søde med ballonkant.


Jeg er blevet ret vild med detaljen med båndet nederst.


Det er også blevet til en t-shirt med sjove rynkede ærmer. Jeg var dog lidt skeptisk med hensyn til ærmerynkerne men det sidder faktisk pænt når jeg har den på så den bliver der nok syet et par stykker mere af. Jeg har nemlig en del jersey i gemmerne. Farverne på denne er jeg ret vild med. Jeg elsker nemlig turkis.


Som I kan se har vi stadig den del sne her i det nordjyske. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er ved at være lidt træt af det.


Denne bluse fik også lige hit-detaljen med båndet.

Ha en rigtig dejlig dag derude. Jeg ser frem til onsdag hvor vinterferien begynder for mig.






søndag den 20. februar 2011

Tunika færdiiig.

Min, tidligere på ugen, omtalte tunika er blevet færdig idag. Der har været hyggetid ved symaskinen - dejligt. Jeg synes selv at den er blevet rigtig god. Mønstret og stoffet er fra Stof og stil og det er første gang at jeg har syet denne model. Jeg har dog lavet lidt ændringer i forhold til mønstret.


Jeg har undladt at sætte bindebånd på for jeg synes at den ville få et "gravid-præg" hvilket jeg ikke bryder mig om. Der ud over har jeg rynket skørtet på forstykket så der er lidt rynker i hele bærestykkets bredde og ikke kun på det stykke med biserne.


På bærestykket har jeg påsyet et lille pyntebånd med små hvide prikker og syet nogle små knapper på.



Nederst har jeg lavet en lille detalje med båndet med prikkerne.



Ærmerne har jeg afkortet til 3/4 længde. 


Og i sidesømmen har jeg syet mit "visitkort" på som jeg plejer.
Jeg er ret godt tilfreds med resultatet og den gråblå hør er skøn synes jeg.Det er bestemt ikke sidste gang jeg syer denne model.



onsdag den 19. januar 2011

Forårs tunika.

Stoffet som jeg købte forleden er blevet til en tunika. Modellen har jeg brugt flere gange og den ændre udseende alt efter hvilket materiale den bliver lavet i. Denne er en let forårs udgave som kan bruges med eller uden t-shirt indenunder. Jeg synes selv at den er blevet rigtig fin.


Billedet er taget med min mobil så derfor den dårlige kvalitet. Sådan bliver det desværre et stykke tid endnu for min mellemste datter er i Thailand og hun har kameraet med.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...