Viser opslag med etiketten byttehandel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten byttehandel. Vis alle opslag

fredag den 3. januar 2014

Bytte bytte...

Jeg har indgået en byttehandel på Instagram. Jeg havde en lyseblå Rasmilla´s ynglingsgarn liggende og jeg kender en, som venter en lille baby dreng til marts. Jeg kunne godt bruge en af de små populære undertrøjer/veste, så vi indgik en byttehandel. Hun strikker af mit garn og jeg syer en øre-prop-pung til hende. Jeg syede lige en ekstra til hendes søn. Mon ikke han kan bruge den til hans øre-propper, cykel-nøgle eller måske lommepenge. Hurra for bytte handler…


                                                                  God weekend til jer alle.

fredag den 29. november 2013

Jo… der er skam stadig liv !

Jo… her er skam stadig liv, selv om der er langt imellem indlæggene her på bloggen i øjeblikket. Livet leves meget på Instagram, som er en hurtig billed opdatering af det jeg laver lige nu. Du er velkommen til at følge med derinde, men jeg vil advare dig, for det er meget vanedannende og en stor tidsrøver :-) Mit brugernavn er mettetrillemus.

Der er rigtig gang i symaskinerne i øjeblikket. Det er lækkert tøj til mig selv som ryger igennem maskinerne og jeg har haft gang i en masse bytte-handler på Instagram, som også skulle syes.

Men allerførst vil jeg vise de lækreste vanter som jeg byttede mig til. Bettina med bloggen Tifuglepåtaget tilbød, at strikke et par norske vanter til mig mod at jeg syede en box til hende. Nu er vanterne kommet og de er da bare så lækre og helt perfekte til det kolde vejr. Tusind tak Bettina :-)



Jeg er faldet for en web-shop med lækkert stof til meget rimelige priser. Måske kender du den i forvejen ellers vil jeg bestemt anbefale dig et smut forbi. Butikken hedder Stofdepotet. Jeg lavede en lille bestilling og allerede efter to dage havde jeg pakken og jeg blev bestemt ikke skuffet over indholdet. Bløde og lækre stoffer, som straks røg en tur i vaskemaskinen så de er klar til brug.


Jeg har allerede syet en bluse i det lyse grå isoli. Blusen er syet som en test-model, for sidste lørdag var jeg en tur i Århus hos min ynglings stof butik, City stoffer, og der blev jeg inspireret til at sy en bluse efter et af deres egne mønstre og for at være sikker på størrelsen, ville jeg sy den i et ikke for dyrt stykke stof. Modellen er super og nu klipper jeg løs i de lækre stoffer som jeg købte i Århus.



Særligt den med blonden er jeg helt vild med. Det er grå strik med påsat blonde og der er bare så flot. Det skal bruges som forstykke og så skal den ensfarvede grå være ryg og ærmer. På sidesømmen og sømmen under ærmerne skal der syes gros grain bånd på i champagne farvet. Det bliver så flot. Det var den detalje jeg lige skulle afprøve på den lysegrå isoli, og du kan se den bluse og en anden jeg også har syet i stof fra Århus. Den har en fiks lynlås-detalje i sømmen. Stoffet med sikkerhedsnålene kunne jeg ikke lade ligge. Det er Margot stof og på deres hjemmeside kan man se en kjole opsyet i det til en mindre formue. Så her er der virkelig penge, at spare hvis man selv vil sy en kjole. Efterfølgende har jeg også set at Stofdepotet skulle have det, endda billigere end det jeg har givet for det.





Lynlåsen er bare en detalje, den kan ikke åbnes.

Så har jeg endnu engang kastet mig ud i et bukse-sy-projekt. Det har jeg efterhånden forsøgt mig med nogle gange, uden særlig stort held. Ofte har jeg også sagt til mig selv, at bukser er noget man køber og så kan jeg sy til "overstellet" Alligevel irriterer det mig lidt, så derfor fandt jeg et buksemønster i et Burda blad. En smal model med lynlås i siden og belægning. Trods målinger x flere, måtte der adskillige tilretninger og indsyninger til. Det betød, at der undervejs også skulle ændres på papir mønsteret, men nu sidder de "som er de syet til mig"  :-) og jeg er meget tilfreds.


Det er dejligt med lidt nyt i garderoben og mere lækkert stof som ligger og venter på at blive klippet i stykker til fine bluser. Den næste i rækken er blonden, den glæder jeg mig til at sy. Der er snart julefrokost med mine kollegaer - 11 piger, så den er måske et bud på et julefrokost-dress sammen med de sorte bukser. 

Nu nærmer weekenden sig og jeg tror at der bliver tid til hygge ved symaskinen. 
God weekend.


tirsdag den 11. juni 2013

Pose i vintage stoffer.

Forleden lavede jeg en super byttehandel med Marthe. Marthe har bloggen Arvingen.com.
Få dage efter lå der en pakke i postkassen med de fineste vintage-stoffer i flotte farver og fine kvaliteter. Hvis du også er vild med retro og vintage stoffer, så kig forbi Marthe. Hun har en blogbiks hvor hun sælger disse fine stoffer. Idag klippede jeg til en smart pose, som jeg har set en DIY på her  på denne blog.



Her ser du de fine vintage stoffer som jeg modtog fra Marthe. Fine farver... lige til at blive i godt humør af.


Her sidder jeg og samler stofferne i den rigtige rækkefølge til posen.


Her er det færdige resultat. Perfekt til mit hækletøj... Tusind tak Marthe for en fin byttehandel :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...