Viser opslag med etiketten City stoffer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten City stoffer. Vis alle opslag

mandag den 17. februar 2014

Vinterferiens første feriedag.

Vi holder vinterferie i denne uge og feriens første dag gik en tur til Århus. Jeg elsker jo at komme en tur til City stoffer og få handlet lidt stoffer. Idag var planen at få lidt af de nye forårs stoffer med hjem og få syet et par lækre forårs sæt til de næste par måneder inden der skal tænkes i sommer tøj.

Hold op hvor er der bare mange fine stoffer og masser af inspiration i den butik. Personalet er så søde og rigtig gode til at komme med ideer og vejledning, når man lige fortæller lidt om hvilke tanker og ønsker man kunne have.

Tidligere vidste jeg altid lige hvad jeg gik efter, når jeg tog turen til Århus. De planer er jeg dog helt holdt op med at lægge, for jeg kommer alligevel aldrig hjem med noget af det, for jeg lader mig inspirere af det der hænger i butikken og den gode vejledning fra personalet.

Idag blev det stof til to par bukser og fem bluser, og tingene kan kombineres lidt på kryds og tværs.
Der er købt lidt jersey med digitalprint, lidt lækker strik, en bukselærred og en kraftig jersey-courtelle til bukser. Jeg har også købt et nyt Onion mønster, som jeg glæder mig til at afprøve.

Nu er jeg i gang med at vaske det hele og så er der hygge-syning på programmet resten af ugen, kun afbrudt af fødselsdags gæster onsdag aften og krea-hygge på søndag med en masse søde Instagram piger.

Jeg er vild med at holde vinterferie…














God vinterferie til jer der holder ferie...


torsdag den 30. januar 2014

Grå farver...

Det er de grå farver som har fået opmærksomhed de sidste dage. Jeg fik syet af nogle lækre stoffer som har ligget og ventet i skabet. I efteråret var jeg en tur i Århus hos City stoffer, hvor jeg faldt for den flotte strik med blonde. Den var temmelig dyr, men da jeg kun skulle have til et forstykke var jeg nødt til at få et stykke med hjem til en tunika/kjole. Til ærmer og ryg valgte jeg en kraftig vinter jersey i koksgrå.

Modellen er syet i mit ynglings mønster i øjeblikket. Nemlig Onion 2007. Jeg har efterhånden mange tunikaér syet i denne model, men den sidder bare så godt og så er det nemt, at ændre udtrykket alt efter hvilket stof der bruges.

Af det sidste koksgrå vinter jersey kunne der lige blive til et par raglan ærmer til en sweat shirt til mellemste barnet - datteren som lige er kommet hjem efter 5 måneder i Kina. Til forstykke og ryg fandt jeg en meleret isoli rest fra Stofdepotet.








søndag den 22. december 2013

TÆT PÅ PINLIGT… og glædelig jul.

Ja, det er jo tæt på pinligt, at der ikke har været liv på bloggen siden sidst i november, men det er bestemt ikke fordi krea-livet er gået i stå…. nærmere tværtimod.

Der er blevet syet til den helt store guldmedalje. Både til byttehandler på Instagram og tøj til mig selv.

Selv en lille hue til mig selv er kommet til verden hen over de sidste par aftener og jeg er jo slet ikke en strikke pige.  Jeg havde nemlig købt en pels pom-pom sidst jeg var i City stoffer i Århus og den har ligget og ventet på huen, men nu er den altså klar og jeg er klar til vinter vejr med sne og kulde ( som iøvrigt gerne må vente med at komme. Jeg elsker nemlig grønne vintre )

Huen er strikket at rest-garn fra lageret. To tråde Blackhill højlandsuld og en tråd Super Kid mohair fra Garnudsalg.  Farverne kan jeg desværre ikke huske…



Nå ja… Så har vi fået kat :-)  Eller næsten da… Igår var jeg et smut i Stof og stil i et andet ærinde, men på vej ud af butikken, så jeg de sødeste små puder. Dem kunne jeg bare ikke stå for og med hjem kom et forstykke med et fint tryk af en lille kattekilling. I gemmerne fandt jeg grå stof til bagsiden og jeg havde en stump turkis tittekant som røg med i syningen. Nu har vi den fineste lille pude på ca. 20 x 20 cm med en kat på. Desværre synes både min datter og mand at den er rædsom, men nu står den i sofaen og pynter og der bliver den stående. Bum… ha ha.


Der har slet ikke været jule sysler på bloggen i år. Årsagen er at der slet ikke er blevet lavet noget jule sysleri. Jo der er blevet bagt pebernødder, men de er spist og der bliver ikke bagt flere. I julen nyder vi bagerens. Så er det blevet lavet kalender dekoration, men den er ikke værd at vise frem idag d. 22. december for der er ikke meget tilbage af den og granerne drysser…

Derimod har jeg et nytårs forsæt til mig selv. Nemlig at der skal mere liv på bloggen i 2014. Mere end der har været den seneste tid. Efter Instagram er kommet ind i mit liv, er det blevet en tidsrøver på bekostning af bloggen. Det skal der laves om på…

Rigtig glædelig jul til jer alle i blog-verdenen.






fredag den 29. november 2013

Jo… der er skam stadig liv !

Jo… her er skam stadig liv, selv om der er langt imellem indlæggene her på bloggen i øjeblikket. Livet leves meget på Instagram, som er en hurtig billed opdatering af det jeg laver lige nu. Du er velkommen til at følge med derinde, men jeg vil advare dig, for det er meget vanedannende og en stor tidsrøver :-) Mit brugernavn er mettetrillemus.

Der er rigtig gang i symaskinerne i øjeblikket. Det er lækkert tøj til mig selv som ryger igennem maskinerne og jeg har haft gang i en masse bytte-handler på Instagram, som også skulle syes.

Men allerførst vil jeg vise de lækreste vanter som jeg byttede mig til. Bettina med bloggen Tifuglepåtaget tilbød, at strikke et par norske vanter til mig mod at jeg syede en box til hende. Nu er vanterne kommet og de er da bare så lækre og helt perfekte til det kolde vejr. Tusind tak Bettina :-)



Jeg er faldet for en web-shop med lækkert stof til meget rimelige priser. Måske kender du den i forvejen ellers vil jeg bestemt anbefale dig et smut forbi. Butikken hedder Stofdepotet. Jeg lavede en lille bestilling og allerede efter to dage havde jeg pakken og jeg blev bestemt ikke skuffet over indholdet. Bløde og lækre stoffer, som straks røg en tur i vaskemaskinen så de er klar til brug.


Jeg har allerede syet en bluse i det lyse grå isoli. Blusen er syet som en test-model, for sidste lørdag var jeg en tur i Århus hos min ynglings stof butik, City stoffer, og der blev jeg inspireret til at sy en bluse efter et af deres egne mønstre og for at være sikker på størrelsen, ville jeg sy den i et ikke for dyrt stykke stof. Modellen er super og nu klipper jeg løs i de lækre stoffer som jeg købte i Århus.



Særligt den med blonden er jeg helt vild med. Det er grå strik med påsat blonde og der er bare så flot. Det skal bruges som forstykke og så skal den ensfarvede grå være ryg og ærmer. På sidesømmen og sømmen under ærmerne skal der syes gros grain bånd på i champagne farvet. Det bliver så flot. Det var den detalje jeg lige skulle afprøve på den lysegrå isoli, og du kan se den bluse og en anden jeg også har syet i stof fra Århus. Den har en fiks lynlås-detalje i sømmen. Stoffet med sikkerhedsnålene kunne jeg ikke lade ligge. Det er Margot stof og på deres hjemmeside kan man se en kjole opsyet i det til en mindre formue. Så her er der virkelig penge, at spare hvis man selv vil sy en kjole. Efterfølgende har jeg også set at Stofdepotet skulle have det, endda billigere end det jeg har givet for det.





Lynlåsen er bare en detalje, den kan ikke åbnes.

Så har jeg endnu engang kastet mig ud i et bukse-sy-projekt. Det har jeg efterhånden forsøgt mig med nogle gange, uden særlig stort held. Ofte har jeg også sagt til mig selv, at bukser er noget man køber og så kan jeg sy til "overstellet" Alligevel irriterer det mig lidt, så derfor fandt jeg et buksemønster i et Burda blad. En smal model med lynlås i siden og belægning. Trods målinger x flere, måtte der adskillige tilretninger og indsyninger til. Det betød, at der undervejs også skulle ændres på papir mønsteret, men nu sidder de "som er de syet til mig"  :-) og jeg er meget tilfreds.


Det er dejligt med lidt nyt i garderoben og mere lækkert stof som ligger og venter på at blive klippet i stykker til fine bluser. Den næste i rækken er blonden, den glæder jeg mig til at sy. Der er snart julefrokost med mine kollegaer - 11 piger, så den er måske et bud på et julefrokost-dress sammen med de sorte bukser. 

Nu nærmer weekenden sig og jeg tror at der bliver tid til hygge ved symaskinen. 
God weekend.


onsdag den 17. juli 2013

På stof indkøb i Århus.

Vi holder stadig ferie og sikke vi nyder at det gode vejr er tilbage.
Vi leger også stadig turister i eget land og mandag gik turen til Århus. Jeg elsker at komme en tur i City stoffer, som ligger på Park Alle´. Det er en rigtig fin forretning, med en masse lækkert stof og rigtig søde inspirerende piger, som springer rundt for at hjælpe og vejlede. Jeg savner sådan en lækker stofbutik i Aalborg. Siden Staun i Klokkerholm lukkede for snart nogle år siden, er der kun Stof 2000 og Stof og stil tilbage i Aalborg. Men så er det dejligt, at der ikke er så langt fra Aalborg til Århus...

Denne gang var der ikke noget bestemt jeg gik efter... ( nok fordi jeg bestemt ikke mangler stof !!! ) så jeg ville bare se om der var noget som fristede og så var det jo skønt at konstatere, at der også var udsalg.

Jeg fik købt tre stykker jersey, hvor to af dem var på tilbud med - 50 %. Jeg er helt vild med mønsteret   Onion 2007 så dem skal der syes nogle stykker af. Så fik jeg købt til at par cardigans i det ensfarvede. Så kan jeg roligt gå sensommeren i møde med lidt lækkert nyt i garderoben.

Bagefter stod dagen på shopping i gågaden og da sulten meldte sig fik vi en Pulled chicken burger med fritter på Mackie´s pizza.

Der blev også tid til at kigge ind hos butik Smuksak. Sikke en fin butik med mange lækre varer. De piger er bare så dygtige og kreative. Det blev også til et lille besøg hos Stof og stuff. Sidst på eftermiddagen gik turen atter mod nordjylland og vi var godt trætte i fødderne.







fredag den 29. marts 2013

Marapytta nr 4

Så blev jeg færdig med min 4. Marapytta jakke. Denne er til min datter og jeg har lovet hende, at den er klar til på onsdag, hvor hun skal til eksamen. Nu er den helt fiks og færdig og klar til brug og endda i rigtig god tid. Nu kan hun få den overrakt på søndag, hvor hele familien mødes til påskehygge.

Nu håber jeg, at denne jakke bringer lykke til eksamen. Sidst hun gik til eksamen i en af mors Marapytta kreationer toppede hun karakter-skalaen. Nu må vi se... :-)

Jakken er syet i et af de Liberty stoffer som jeg havde med hjem fra London. Hun valgte selv printet ud fra stakken og hun faldt vist for det gule sammen med det blå. Jeg ved ikke hvad printet hedder, men fint er det ihvertfald. Jakken er blevet lige som jeg ville have den. Nu er det nr 4 jeg laver, så nu sidder den efterhånden i baghovedet. Det tager heller ikke så lang tid at sy den, som de første jeg lavede. Faktisk synes jeg, at alt klipperiet og limeriet tager længst tid.

Den har kun een sy-fejl... :-) og jeg siger det ikke til nogen... Der er ingen der kan se det, ud over mig selv. Ja også måske lige Line. Men nu er der ikke store chancer for, at hun ser denne jakke. Så jeg holder min mund :-D







Jeg beklager den dårlige billed kvalitet. Det print er da helt umuligt at fotografere...

Nu vil jeg kigge nærmere på min lækre stak stoffer fra min tirsdags tur til City stoffer i Århus. Det er virkelig en lækker butik fyldt med de flotteste stoffer og søde og inspirerende ekspedienter. Jeg elsker bare når turen går til Århus. Her i Aalborg mangler vi virkelig en god stof butik. Vi har Stof 2000 og Stof og stil. Dem er jeg da også glad, for men jeg savner virkelig Alice og Staun, som lå i Klokkerholm nær Hjallerup. Men City stoffer er virkelig et godt bud på en afløser.

                                                                   God påske til jer alle.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...