Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julegaver. Vis alle opslag

søndag den 18. november 2012

Start på julegave-indkøb og lidt søndags-syning.

 Det har været en hyggelig weekend...

Der er blevet taget hul på årets julegave indkøb og det var jeg ikke ene om.
Det vrimlede med mennesker i Aalborg´s midtby. Men trods det, var det hyggeligt og jeg fik købt det jeg havde planlagt.

Søndagen er gået med at sætte til-og fra mærker på gaverne, få styr på julegave-budgettet, vasketøj, lidt rengøring, besøg af sønnike, hygge med årets første æbleskiver og lidt sy-tid.

Der er blevet syet et par bestillinger, en elefant-box og et penal-hus til en af min datters skole veninder. Hun ønsker sig et i lyserød og pink, men der gik helt "choking pink" i den...

Nu må jeg se, om hun kan lide det, ellers må jeg sy et nyt i mere blide farver.

Penalhuset er syet i forskellige Kaffe Fassett stoffer med pink satin kant langs lynlåsen og en lille neon detalje. Indvendigt er det foret med lilla stof med store mørklilla bomber.




                                                                                                      God søndag aften.

lørdag den 3. november 2012

Årets første julegave indkøb...

Så er årets julegave indkøb skudt i gang og hvad er bedre end, at starte med en dejlig gave til mig selv.

Jeg har gået og overvejet et par lækre korte Camper støvler fra min yndlings-sko butik i Aalborg.
Nemlig Keiser sko. Uanset hvad jeg leder efter, så kan jeg altid finde det her.

De har et stort udvalg af lækre sko og støvler i gode mærker og jeg vil hellere betale lidt mere og så bruge dem i en år-række.

Denne gang havde jeg set disse Camper, et mærke jeg ikke har haft før. Normalt elsker jeg Angulus og Bubetti, men man skal jo forny sig indimellem og disse er super smarte efter min mening.

Heldigvis synes min mor og far, at disse var den perfekte gave fra dem, så nu glæder jeg mig til jul.




Desværre synes manden, at de er grimme...men hvad ved mænd om det ?...

søndag den 28. oktober 2012

Det er en ommer !...

 Øv øv altså !...

Jeg har jo tilmeldt mig julegave-legen hos Frejvald og tænkte, at det var en god ide, at komme igang med gaverne i god tid. Så var der måske tid til, at lave mere end en gave...

Jeg tænkte, at jeg ville prøve, at satse på de lidt større børn og også drengene.

Mine tanker faldt på et Ipad etui i læder-look og min lokale Stof og stil havde en fin lille stump i brun.

Søndagen er tiltænkt syning og jeg startede på etuiet. Jeg var hele tiden opmærksom på, at det ikke måtte blive for stort, for det som jeg i sin tid lavede til min mands Ipad er liiige lidt til den store side.

Kilppe klippe... sy sy sy...


For lille !...  Hurra altså... og jeg har jo klippet det brune læder af i siden, så det kan ikke "lægges ud".


Det var ellers gjort lidt drenget med de neon grønne stikninger og det neon grønne pimp i siden.


Måske kan det syes om til en mini Ipad, som snart kommer på markedet. Nu vil jeg lade Ipad etui være Ipad etui og klippe i mit grå stjerne jersey. Jeg skal nemlig have en t-shirt med 3/4 lange ærmer, som jeg kan bruge under min nye grå cardigan med Liberty kanten på ærmerne. Så må julegaverne vente...


                                                            God søndag til alle...





torsdag den 25. oktober 2012

En smadder god ide...

Mette med bloggen Frejvald har igen i år taget et godt initiativ. Nemlig at opfordre os allesammen til, at lave en eller flere julegaver til indlagte børn. Det er børnene på Odense Universitets hospitals afdelinger, som igen i år skal have gaverne.

Jeg synes, at det er en smadder god ide og har tilmeldt mig hos Mette.
Hvis du også synes, at det kunne være sjovt at være med, så kan du læse meget mere om ideen inde på Mette´s blog.

Jeg er straks gået i tænkeboks med hensyn til hvad gaven/gaverne skal være...


                                Jeg håber at du også har lyst til, at være med og til at sprede budskabet.

søndag den 13. november 2011

Maler-weekend....

Weekenden er gået med at male. Ikke malerier, men vores køkken-alrum. Det har længe trængt til en kraftig opfriskning, men sådanne aktiviteter foregår kun i vinter-halvåret her, for resten af året bruger vi i vores campingvogn. Det er ikke mig der svinger maler-rullen.... næh den fornøjelse har manden i huset. Imens har jeg kogt hamburgerryg og stegt en flæskesteg og begge er nu skåret op til pålæg i bedste "husmor" stil. Der er også bagt et par banankager til fryseren af et par kedelige bananer.

Da vi var i hovedstaden i efterårsferien købte vi nogle magnet tavler i friske farver i Notre Dame. Jeg har glæder mig til at få dem op på væggen og det er de kommet nu. Fedt ser det ud...synes jeg.
Det første min datter sagde da hun så dem var "det ligner Windows logoet".... WHAT.... her er vi Mac-brugere....


Jeg må skynde mig at hænge noget op og skrive noget derpå for at "bryde billedet". Nu skal jeg ud og finde nogle smarte magneter eller lave nogle selv af fimo.

Jeg er også startet på julegave indkøbene og hvad er bedre end at starte med at købe en julegave til mig selv. Jeg har længe ...virkelig længe overvejet om ikke jeg skulle have et par gummistøvler fra Ilse Jacobsen. Jow...det skulle jeg og nu er det købt som en julegave fra manden (ja det er let for ham i år).


Så er det jo imorgen at min blog fylder et år og der trækker jeg vinderen af min fødselsdags-give-away. Du kan stadig nå at deltage- blot tryk på billedet øverst til højre så kommer du lige til siden.
Allerede nu kan jeg se at rigtig mange har været forbi og deltage og at der er rigtig mange nye læsere. Det er jeg rigtig glad for så hjertelig velkommen til jer. Mere om det imorgen....

Forsat god søndag.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...