Viser opslag med etiketten Onion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Onion. Vis alle opslag

mandag den 17. februar 2014

Vinterferiens første feriedag.

Vi holder vinterferie i denne uge og feriens første dag gik en tur til Århus. Jeg elsker jo at komme en tur til City stoffer og få handlet lidt stoffer. Idag var planen at få lidt af de nye forårs stoffer med hjem og få syet et par lækre forårs sæt til de næste par måneder inden der skal tænkes i sommer tøj.

Hold op hvor er der bare mange fine stoffer og masser af inspiration i den butik. Personalet er så søde og rigtig gode til at komme med ideer og vejledning, når man lige fortæller lidt om hvilke tanker og ønsker man kunne have.

Tidligere vidste jeg altid lige hvad jeg gik efter, når jeg tog turen til Århus. De planer er jeg dog helt holdt op med at lægge, for jeg kommer alligevel aldrig hjem med noget af det, for jeg lader mig inspirere af det der hænger i butikken og den gode vejledning fra personalet.

Idag blev det stof til to par bukser og fem bluser, og tingene kan kombineres lidt på kryds og tværs.
Der er købt lidt jersey med digitalprint, lidt lækker strik, en bukselærred og en kraftig jersey-courtelle til bukser. Jeg har også købt et nyt Onion mønster, som jeg glæder mig til at afprøve.

Nu er jeg i gang med at vaske det hele og så er der hygge-syning på programmet resten af ugen, kun afbrudt af fødselsdags gæster onsdag aften og krea-hygge på søndag med en masse søde Instagram piger.

Jeg er vild med at holde vinterferie…














God vinterferie til jer der holder ferie...


søndag den 9. februar 2014

Elsker kreative søndage...

Jeg elsker bare de søndage, hvor vasketøj, indkøb og andre tvungne forberedelser til ugen efter er afsluttet.
Så er der nemlig masser af tid til kreativ hygge.

Sådan en søndag var det idag…
Frisør besøg, indkøb af gaver til fødselsdage i nær fremtid og indkøb i Stof og stil blev ordnet lørdag, så det var bare med at komme igang med de ideer som fyldte hovedet.

I vinterferien sidste år var vi en tur i London. Der købte jeg nogle flotte Liberty stoffer til den populære quiltede Marapytta jakke og det var endnu en jakke jeg havde i tankerne for søndagen. Det er et ret stort arbejde at forberede stof, quiltevat og foer, inden selve quiltningen kan begynde. Samtidig med at jeg klippede til jakken, satte jeg min symaskine igang med at brodere en stor sommerfugl på en hindbær farvet isoli fra Stofdepotet. Iøvrigt en rigtig god netbutik med lækre stoffer og lynhurtig levering.
Broderiet skal bruges på ryggen af en lang cardigan, en model jeg har syet før efter et Onion mønster.

Det har taget flere timer at lave broderiet, da der er utrolig mange farveskift og jeg undgik da heller ikke lidt " drillerier" fra maskinens side undervejs. Heldigvis ikke større end at jeg fik løst problemerne og broderiet er blevet lige som jeg håbede på. Det er virkelig flot synes jeg.




Der er syning til de næste mange timer...



torsdag den 30. januar 2014

Grå farver...

Det er de grå farver som har fået opmærksomhed de sidste dage. Jeg fik syet af nogle lækre stoffer som har ligget og ventet i skabet. I efteråret var jeg en tur i Århus hos City stoffer, hvor jeg faldt for den flotte strik med blonde. Den var temmelig dyr, men da jeg kun skulle have til et forstykke var jeg nødt til at få et stykke med hjem til en tunika/kjole. Til ærmer og ryg valgte jeg en kraftig vinter jersey i koksgrå.

Modellen er syet i mit ynglings mønster i øjeblikket. Nemlig Onion 2007. Jeg har efterhånden mange tunikaér syet i denne model, men den sidder bare så godt og så er det nemt, at ændre udtrykket alt efter hvilket stof der bruges.

Af det sidste koksgrå vinter jersey kunne der lige blive til et par raglan ærmer til en sweat shirt til mellemste barnet - datteren som lige er kommet hjem efter 5 måneder i Kina. Til forstykke og ryg fandt jeg en meleret isoli rest fra Stofdepotet.








mandag den 13. januar 2014

Mit køb fra Stofdepotet.dk

Jeg har handlet et par gange hos Stofdepotet.dk. Hun sælger blandt andet de lækreste jersey´er og isoli som er lige min smag. Jeg har syet en del bluser og tunikaer i stof derfra dette efterår og vinter og jeg bruger dem hver dag.

Også dette zig-zag stof er derfra. Jeg havde en ide med at zig-zag striberne skulle være lodrette, men i min iver efter, at komme igang med at sy, klippede jeg selvfølgelig et forstykke med striberne vandrette !
Jeg opdagede det først da jeg havde syet skuldersømme. Så måtte jeg klippe et nyt forstykke…


Bagstykket og ærmerne er ensfarvet sort interlock i en lækker kraftig kvalitet.
Da jeg var ved, at var færdig med at sy blusen og den hang på ginen, synes jeg pludselig, at de lodrette zig-zag striber blev lidt for"levende". Derfor valgte jeg at sy to lommer på forstykket for at skabe lidt ro og det hjalp. Modellen er syet efter Onion 2045.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...