mandag den 9. april 2012

Det var så den påske....

Påsken er ved at være ovre, og imorgen vender hverdagen tilbage. Jeg synes, at det er evigheder siden at jeg var på arbejde, sikkert fordi vi havde ferie de tre dage før påske. Jeg havde en masse krea-planer for påsken, men der er over hovedet ikke blevet lavet en pind. Nåå jo... et par strømper til mellemste er blevet færdige. De er vist frem her på bloggen indtil flere gange, men nu kan jeg bevise at de er færdige.


Ellers er påsken gået med camping-opstart. Det var skønt imens solen skinnede, men da regnen satte ind og det blev lidt køligt i det nordjyske, kørte vi hjem i varmen. Nu håber vi på en god og varm sæson.

I aftes holdt jeg min fødselsdag for familien. Det er godt nok først sidst i april, at jeg fylder år, men brormand og frue er på besøg i nordjylland, så det var jo oplagt at holde festen allerede nu så de kunne være med.
 Men tænk sig... gaven fra min bror og svigerinde havde de glemt hjemme på Sjælland. Ahmen altså...

Ellers blev jeg begavet med gavekort til Stof 2000, bodylotion fra Urtekram og penge. Skønt...
Jeg fik også en flot buket i påske farver.


Mandagen er gået med at tænke i nye krea ideer. Jeg har længe luret på de flotte stoffer fra Amy Butler. Jeg går med planer om at sy mig en taske, som kan afløse min kedelige, men elskede Fjallræven rygsæk. Ja... jeg ved godt, at den ikke er særlig fiks, men den er super praktisk. Jeg er ikke til alle de "designer tasker". Min datter på 20 år, er vild med Louis Wuitton og har flere forskellige, som hun har sparet sammen til og købt både i Paris, Verona og København. Men de siger mig bare ingenting... Derfor kommer jeg altid slæbende med min rygsæk, som jeg iøvrigt har haft i flere farver gennem årerne. Derfor tænkte jeg, at nu må det være tid til en ny taske i friske farver og det må man bestemt sige at Amy Butlers stoffer er. Jeg har bestilt lidt stoffer i blå farver på Etsy, så nu glæder jeg mig til at modtage dem fra USA. Mønsteret har jeg også fundet på nettet og bestiller det en af dagene. Dejligt med lidt nye sy planer.

Kender du Amy Butlers mønstre og har du prøvet at sy efter dem ?

Forsat god mandag aften.

11 kommentarer:

  1. Tillykke med din fødselsdag(0:
    Jeg har heller intet fået lavet i ferien, så nu er der masser at gå igang med (0:

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sanne. Takker men det er først d. 30. Jeg har bare taget forskud på glæderne.

      Kh Mette

      Slet
  2. Hej Mette
    Jeg kender ikke de stoffer du nævner, men jeg tror jeg må en tur omkring siden, da du altså har sat noget i gang hos mig. Jeg syr og syr de fine penalhuse, og har faktisk tænkt mig at gå i gang med en taske.
    Så tak for tippet. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Pia. Du må lade dig friste og få inspiration til smarte tasker. Du er da vist blevet en hel sy-haj :-)

      Kh Mette

      Slet
  3. Hej Mette,
    Ærgerligt at der ikke var højt solskin i hele påsken, nu hvor I havde camping opstart :o) Der er sikkert mange der har måtte tage hjem igen for at holde varmen :o) Dejligt med en før-fødselsdag, det er så hyggeligt at samle hele familien, så jeg kan godt forstå at du valgte at holde den nu :o)
    Glæder mig til at se hvad du får lavet af dine nye stoffer :o)
    Kh Kat

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Katrine. Tak- jeg glæder mig også til at modtage stofferne fra USA.

      Kh Mette

      Slet
  4. Hej Mette
    et tillykke med fødselsdagen den 30. ( så har jeg da sagt det hvis jeg ikke "kommer forbi" på dagen :O)
    Jeg glæder mig til at se din nye taske kreation ...hvis fjålræven passer til dit temperant hvorfor så ikke forsøge en efterligning i Amy's stoffer :O)
    Camping sæsonen er i gang ...og vi håber lige som jer på en lang og varm forårs/sommer- tid ...
    knus♥

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne. Tak for fødselsdags hilsenen. Vi har glædet os til sæson start og det bliver bestemt en god sommer. Jeg glæder mig også til at sy tasken når stofferne kommer.

      Kh Mette

      Slet
  5. Så fede farver på de strømper, de er bare rigtig seje!!
    Jeg håber også på en varm og lang sæson for camping, det er nu engang sjovere i varme og tørvejr.
    Men først håber jeg på godt vejr om 14 dage, Cirkepigen skal konfirmeres og gæsterne skal være i telt i haven - uf det bliver koldt hvis vejret ikke retter sig.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også vild med den røde farve. Jeg har også selv et par, der kan lige blive to par ud af tre nøgler. Hvor spændende med konfirmationen om 14 dage. Jeg håber på godt vejr til jer. Det er bare sådan en dejlig og minderig dag. Min den yngste blev konfirmeret sidste år....ak ja det er et helt år siden nu.

      Kh Mette.

      Slet
  6. Hej Mette.

    Det lyder da som en hyggelig påske trods ændrede planer:-)

    Amy Butlers mønstre og farver er virkelig fine, så jeg er sikker på at dit resultat bliver super fint. Jeg glæder mig ihvertfald til at se det:-)

    Dorthe

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...