Viser opslag med etiketten jersey. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jersey. Vis alle opslag

torsdag den 10. oktober 2013

Min samling af børne jersey stoffer.

Min samling af de bløde jersey stoffer med børne print er vokset de sidste dage. I sidste uge var jeg så heldig, at vinde xoeinding´s flotte give away på Instagram.
Gevinsten var et gavekort på 500,- kr til brug i Line´s web-shop og jeg var slet ikke i tvivl om, at pengene skulle bruges til indkøb af flere af de flotte jersey stoffer med børne print.
I sommer købte jeg nogle print hos Line, så pludselig er samlingen blevet stor.


De næste print, er dem jeg har valgt for mit gavekort.



Jersey stofferne er så flotte og klare i farverne og de skulle efter sigende holde sig rigtig flot i vask. Ikke noget med blege farver efter få gange vask. Hvert stykke stof fortæller nærmest sin egen historie og alt efter hvilken farver de kombineres med er de fleste print velegnet til både drenge og piger.


Nu er der stoffer nok til en masse gaver til fremtidige babyer i familien og vennekredsen.



mandag den 30. september 2013

Blå tiger-striber...

Et stykke overgemt jersey er forvandlet til endnu en tunika af den gode model fra Onion 2007.
Det er altså bare en super god model. Denne gang har jeg lavet den ca 10 cm mindre i omkredsen forneden, jeg synes nemlig at der var lige lovlig meget vidde i den nederst og indgrebet fungere fint.

Modellen er allerede taget i brug for temperaturen er jo for ned af gående her i det nordjyske og det er nødvendigt med lange ærmer. Heldigvis kan jeg snart se frem til korte ærmer og stumpebukser igen, for snart går turen til Kina for at besøge mellemste barn. I Shanghai og Changzhou hvor vi skal bo ligger temperaturen i øjeblikket ml 25-30 gr. Jeg håber at det holder indtil vi ankommer.


                                                                                 God mandag til alle.

onsdag den 12. september 2012

Gul er min farve... og sæsonstart på syning.

Det kommer vist ikke som en overraskelse, at jeg er vild med gul for tiden. Da jeg så, at Merete, med bloggen Mor´skaber havde syet de flotteste tasker af presenning, og der var en gul til salg... ja så var jeg hurtig til at slå til.

Den kom idag og den er bare meget flottere end på billederne på Meretes blog. Klar solgul, i lige den helt rigtige farve og i et sjovt og holdbart materiale. Den kan klare det meste. Sol, regn, blæst og sne og heldigvis for det, for den er allerede blevet min nye krea-taske.



Den kommer allerede med i byen i aften, for der starter den nye sy-sæson nemlig.

Vi er en håndfuld piger, som har syet sammen i rigtig mange år. De første mange år, var det med undervisning gennem AOF på vores lokale skole. Da vores sylærer valgte at stoppe med at undervise, var vi hurtige til, at få brugsretten over håndarbejds-lokalet om onsdagen.

Det har betydet, at vi forsat mødes og syer sammen. De første år var det hver onsdag, men de sidste par  år er det blevet til hver anden onsdag. Og idag er det sådan en onsdag og jeg glæder mig til at mødes med pigerne igen og blive inspireret og høre lidt om deres sommer.

Vi skiftes til at bage til kaffen og kaffepausen er et vigtigt punkt på dagsordenen. Ofte snakker vi mere end vi syer, men det gør ingenting. Bare det at komme lidt hjemmefra og hygge er skønt... Vi har alle store børn nu, så det er dejligt stadigvæk at kunne følge lidt med i deres uddannelser, kærester og hvad der ellers rør sig.

I aften skal jeg klippe lidt stof i stykker. Mit første sy-projekt er en ny t-shirt/tunika, hvor mønsteret er fra Stof og stil. Jeg har valgt, at den skal være forholdsvis ensfarvet. Jeg vil nemlig kombinere to sorte jersey´er, hvor der er en lille bombe på den ene og den anden er helt sort.





Hmmm... jeg ved da ikke hvorfor farven er forsvundet på nederste billede, men de er altså helt sorte !...

Nu er min nye gule krea-taske pakket og klar til en ny sy-sæson. Tusind tusind tak for den fine taske, Merete. Jeg er bare så glad for den...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...