Igennem mange år har jeg syet sammen med nogle veninder hver onsdag aften i efteråret og om vinteren. De første mange år var det med undervisning igennem FOF. Vi havde en rigtig dygtig og kreativ lærer men da hun valgte at stoppe med at undervise var gode råd dyre....
Vi var en håndfuld piger som stadig havde lyst til at mødes og hygge sammen. Vi mente at vi sagtens kunne inspirere og hjælpe hinanden med sy projekterne.
Derfor stiftede vi "syklubben". Vi kontaktede skolen for at høre om vi kunne foresætte i sylokalet om onsdagen og det kunne vi :-) Derefter så vores egen "syklub" dagens lys. Det er efterhånden 4-5 år siden.
Vi mødes stadig hver onsdag selvom at det ikke altid er sytøj vi bruger tiden på. Ofte er det snakketøjet som bliver luftet mest.....
I aften er det så juleafslutning og det skal være som det altid har været. Lidt kiks og ost -måske lidt rødvin til og en kop kaffe med lidt hjemmebagte julesmåkager. Men vigtigst af alt. PAKKESPILLET. Reglerne er som følger : medbring så mange pakker som du kan "vride ud af" 50 kr- gerne noget hjemmelavet og vær så klar til slå en masse seksere....
Hej Mette
SvarSletTak for din hilsen på min blog - det er altid rart når nye finder vej og særligt når der lægges en kommentar. Det varmer mig at der er nogen der bliver inspireret og har lyst til at læse hvad jeg har på hjertet :0)
nu har jeg fundet vejen hertil - og har tilmeldt mig som fast læser - jeg glæder mig til at følge dig her i blogland ;0)
Rigtig god aften
KH