søndag den 15. april 2012

Søndag d. 15. april 2012.

Søndagen er gået lige så stille med indendørs hygge. Selv om at solen skinner i det nordjyske, så er der altså stadig koldt synes jeg.
Jeg har bagt en omgang Pain Bagna til ugens madpakker. Det er lækkert at have godt brød på lager til gode madpakker. Jeg fryser dem ned, og tager dagligt op til næste dags madpakker. Så kommer de en tur på brødristeren, så de bliver sprøde og køler helt af inden jeg forbereder madpakken. Madpakken til yngste er en "saml-selv-udgave". Alt bliver pakket ind hver for sig... salat, mozzarella, pålæg fx. kylling eller skinke, gnave grønt m.m. Så samler hun selv det hele, når spise frikvarteret starter. Hun hader nemlig smattede madpakker.... men hvem gør ikke det ?..


Der er også blevet syet lidt idag. Jeg har syet i det meget blog-omtalte Liberty-kopi stof, som jeg købte i Stof 2000 for et stykke tid siden. Da jeg købte det, troede jeg blot, at det var en meget vellignende kopi, men da jeg kom hjem og fandt et stykke af samme print i original Liberty, blev jeg meget overrasket over at det var fuldstændig samme print. Siden da har jeg læst at Liberty of London er blevet informeret om printet fra Stof 2000, men hvad der sker mere i denne sag ved jeg ikke.

But anyway... nu har jeg syet en bluse til mig selv, af den tarvelige kopi vare, og jeg synes faktisk at den er meget sød. Ideen med de ternede ærmer har jeg nuppet fra min lokale Stof 2000 biks, hvor modellen hænger og er syet op. Jeg har lavet nogle ændringer i forhold til mønsteret. Bla. har jeg syet en lille trense i halsen med en knap, for ellers synes jeg at den blev for åben. Så har jeg syet indsnit både for og bag, for at få lidt mere facon i blusen. I nakken har modellen et (underligt) læg !!... det ser meget sødt ud når den hænger på ginen, men når jeg tager blusen på, ja så stritter det på en mærkelig måde :-(  Jeg håber da, at en gang vask kan gøre stoffet lidt blødt, så lægget kommer til at ligge pænere.
Næste gang jeg syer denne model bliver det uden dette læg.
Nu kommer der lidt billeder af kopi-blusen..






Forsat god søndag. Nu MÅ foråret da snart være på vej.





3 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Lækre madpakke-brød :O)
    Din -tunika er super sød ...
    hvis lægget bliver ved med at drille kan du så ikke sy det sammen til længere ned af ryggen..
    jeg har også købt lidt kopi-stof fra stof 2000 og haft det vasket ...jeg synes ikke det er blevet så meget blødere ....
    knus♥ og go uge

    SvarSlet
  2. God ide med lækkert brød til madpakken- måske jeg også skulle bage lidt til madpakken herhjemme? Det bliver hurtigt lidt kedeligt, når man får rugbrød med dagligt!
    Håber du finder en løsning på lægget, så du bliver tilfreds med resultatet.:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...