søndag den 3. november 2013

"Fernanda"… mit hængeparti...

For laaaaang tid siden spurgte Mille om jeg ville sy en af efterårets populære buksedragter til hende. Selvfølgelig ville jeg det. Mønster og stof blev købt i Stof 2000 og jeg gik igang. Først blev Mille målt på kryds og tværs for jeg vidste, at hvis dragten blev for stor kom den bare til at hænge i skabet.
Så gik klippe og sy-arbejdet igang. Der er ikke mange "ben" i at sy dragten, men jeg skal love for at jeg fik sy arbejde ud af den… Da hun skulle prøve dragten første gang, så var den meget stram hen over bagen og ned af lårene. Altså nej... tænkte jeg, samtidig med at jeg tænkte på hvordan jeg nu skulle redde den. Her var det at den kom i skammekrogen første gang…

Efter et par dage i skammekrogen var løsningen på plads. Jeg ville købe et nyt stykke stof og sy en ny underdel, altså bukserne. Først kommende lørdag gik til Stof 2000, som kunne fortælle mig, at stoffet var udsolgt ! De havde dog en anden kvalitet, men jeg syntes, at farve forskellen var for stor, og så vidste jeg at hun ikke ville få den brugt alligevel.

Herefter fik den et par dage mere i skammekrogen og var lige ved at ende sine dage i skraldespanden.
Her var det så at jeg fik en lys ide :-)… Jeg pillede overdel og underdel fra hinanden og pillede ydersiden af buksesømmen op. Heri syede jeg en strimmel på 4 cm i hvert bukseben, netop nok til at nu passer den og der er masser af bevægelses frihed i dragten. Samtidig pillede jeg sømmen op i skridt buen og syede sammen igen med et minimum af sømrum.

Idag har jeg endelig taget mig sammen til at få den syet færdig og Mille er glad for den. Se bare her på billederne hvor fin den alligevel blev.

Heldigt at den ikke røg i skraldespanden…






Ha ha…hvor heldig kan man være og Mille er tilfreds.

God søndag aften.









16 kommentarer:

  1. Super flot, håber i havde en super tur til kina, der var vel meget lækkert stof ???

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lykke. Vi havde en fantastisk tur til Kina. Det var en stor oplevelse at være der og se vores datteres hverdag og bolig mm. Jeg fik købt lidt lækkert frakkeuld og noget ternet til en lille kort jakke. Desværre fandt jeg ikke det stof-mekka jeg havde forestillet mig hjemmefra, men jeg er godt tilfreds med mine køb. Iøjeblikket er vores søn og hans kæreste på besøg i Kina og de hygger sig med lillesøster og ser hendes hverdag og liv derovre. Der kommer snart et lille blog indlæg fra vores tur.

      Kh Mette

      Slet
  2. Hvor er den fin,godt den ikke endte i skraldespanden:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Laila. Ja det var godt at den ikke endte i skraldespanden :-)

      Kh Mette

      Slet
  3. Armen, den er jo super flot til hende!
    ...jeg har selv har mønsteret til at ligge og nedstirre mig i nogle uger efterhånden. Jeg har 2 meter jersey på lager som jeg aldrig får brugt til noget andet, så påtænker faktisk at lave en "test"dragt af det. Tror nemlig også jeg må ud i nogle tilretninger hvis den skal sidde ordentligt :-/

    Super sejt at du blev ved og ved indtil der var et godt resultat! Du er hardcore ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror at jersey er en god kvalitet at sy dragten i. Det giver sig jo lidt her og der. Jeg forstår ikke at min blev for lille i underdelen når jeg havde målt den unge dame på kryds og tværs. Katten må være rendt med målene :-) God fornøjelse med din dragt.

      Kh Mette

      Slet
  4. Den ser ud til at passe perfekt :) godt du ikke opgav ... Det havde jeg nok gjort :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne. Ja nu passer den heldigvis og det var også tæt på at jeg gav op… :-)

      Kh Mette

      Slet
  5. Den er da bare blevet perfekt. Hvor er den sød til hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona. Hun er heldigvis glad og tilfreds og jeg synes faktisk også at den klæder hende godt :-)

      Kh Mette

      Slet
  6. Rigtig rigtig flot, godt du ikke gav op. Kan se at på dette punkt ligner vi hinanden. Giver heller aldrig op, men lader det ligge lidt et par dage og tager udfordringen når tiden og lysten genfindes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helena. Nogle gange løser det sig alligevel, når man får tænkt sig om og Mille er tilfreds med resultatet.

      Kh Mette

      Slet
  7. Smuk datter og smuk dragt. Også vil jeg sa lige sige godt reddet!!
    God dag
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Karen og ja… der var jeg vist heldig at den blev reddet :-)

      Kh Mette

      Slet
  8. Super løsning og hvor er den fin til hende :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Løsningen er super og hvis jeg ikke havde sagt det til hende, så tror jeg slet ikke at hun havde opdaget den ekstra "detalje" i siden af bukserne :-)

      Kh Mette

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...