Hun fandt hurtigt det stof hun kunne lide og det var vigtigt, at det var med lys bund. Jeg kørte i Stof og stil efter stoffet og i Stof 2000 efter det nye mønster "Esmarelda". Det var i forvejen blevet godkendt til formålet.
Der er ikke mange ben i at sy den model, det er bare en tur igennem overlockeren og så en omgang oplægning. Bum… så var den færdig. Det kunne hun egentlig nemt gøre selv, men nu er interessen for at sy desværre ikke lige noget som fanger hende og samtidig er hun travlt optaget af 7. semester på pædagog-uddannelsen. Et semester hvor den ene eksamen ligger oven i den næste. Men nu kan hun snart se en ende på studiet, til juni er det slut og så venter kampen om et job.
Nu da jeg var igang med at sy, lavede jeg lige en ekstra bluse til hende. Jeg var nemlig faldet for en model som hang i min lokale Stof 2000, så jeg købte stoffet og lavede en magen til. Forinden havde jeg vist hende stoffet og det blev heldigvis også godkendt.
Det er altså sjovt som det, at sy til ens børn ændre sig. Da de var små syede jeg en masse til dem alle tre og de brugte det altid. Jeg tror ikke, at de tænkte på "at det har min mor lavet". Så kom der nogle år hvor mine to piger frabad sig mine kreationer og storebror var blevet for stor. Så måtte jeg nøjes med at sy til mig selv.
Men det sidste år har min mellemste pige været ret interesseret i det jeg laver. Jeg har syet to Marapytta jakker til hende og lavet nogle bluser som hun bruger meget. Det er dejligt, at hun igen værdsætter tingene og ligefrem beder mig om at sy til hende. Derimod er min datter på 16 år overhovedet ikke interesseret i det som kommer ud af symaskinen.
