søndag den 15. januar 2012

Næsten færdig strik.

Min cardigan er næsten færdig. Nu mangler bare sammensyningen, som jeg egentlig synes er det største arbejde. Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg bedst gør det. Jeg vil gerne have at siderne ligger mod hinanden hvis I forstår. Jeg har søgt lidt hjælp på Youtube og tror at den skal syes sammen med det som hedder maskesting. Det virker bare som et kæmpe arbejde, men sådan er det måske ?
Så håber jeg bare at den kan trækkes lidt i facon i forbindelse med at den bliver skyllet op og tørrer liggende på et håndklæde. Jeg synes nemlig, at den er lidt lang/høj fra ærmegabet og op til halsen. Jeg har gjort fuldstændig som der stod i opskriften, så mon ikke det er rigtigt.
Jeg har bestilt garn til endnu en cardigan fra min lokale garn-mand i samme lækre kvalitet, men i en forårsfarve, nemlig støvet clementin....lyder det ikke bare forårsagtigt ?
Jeg er også lige startet på min trøje i vendestrik, men det er vist ikke TV strik. Der skal nemlig tælles og vendes det rigtige sted, så derfor vil jeg have gang i to projekter på een gang.
I aften vil jeg gå igang med at hæfte ender og begynde sammensyningen. Jeg håber at det går !....


Rigtig god søndag til jer alle

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...