tirsdag den 3. januar 2012

Stille start på dagen...

Dagen er startet i et andet tempo end forventet og det er endt med en uventet fridag. Skønt...
Derfor sidder jeg her med min kaffe, ostemad og min Macbook og hygger mig i langsomt tempo. Familien er tager afsted i skole og på job.
Der er ikke lagt nogle planer for dagen, ud over at jeg skal ud og have reddet vores havemøbler, før den 5. storm inden for kort tid rammer nordjylland i løbet af eftermiddagen og aftenen. Så der er dømt krea-hygge med mit strikketøj indimellem lidt vasketøj og forberedelse af aftensmaden som idag består af hjemmelavet pizza og en god salat.


Vi havde en dejlig nytårsaften forleden. Vi hyggede med to hold gode naboer og spiste rigtig lækker mad og drak dejlig vin. Snakken gik og tiden fløj afsted, men vi nåede da at skåle kl 24. Bagefter var vi ude og se en masse flot fyrværkeri. Før vi fik set os om var klokken over 04 og gæsterne gik hjem. Vi fik ryddet lidt op inden vi gik i seng og sov et par timer eller fire. 1. nytårsdag gik med lidt mere oprydning og rengøring inden sofaen og strikketøjet kaldte og så forsvandt den dag også og vi var klar til at tage fat på 2012.



 Det bliver spændende at se hvad 2012 bringer. Vi har ingen af de store mærkedage i år. Ingen runde fødselsdage, ingen konfirmationer, eller "runde bryllupsdage". Vi glæder os i stedet til at campingsæsonen starter og årets sommerferie, som er" iøjeblikket" går til Kroatien. Vi er en meget impulsiv familie :-) så de planer kan nå at blive ændret maaaange gange. Desuden skal 2012 indeholde en masse krea-tid. Både sammen med mine sy-veninder hver anden onsdag, og forhåbenlig også med blog-veninder til hygge-krea-træf.

Ha´en dejlig blæsende tirsdag.

7 kommentarer:

  1. go morgen... altid dejlig at starte dagen stille og roligt. sådannet er min også starte idag. håber din dag bliver god.

    SvarSlet
  2. Lyder dejligt med en stille og rolig morgen. Det er slet ikke til at forstå der skal komme storm over Nordjylland i dag, der er så mildt og roligt udenfor nu.
    Du må have en dejlig uventet fridag :o)
    Knus Kathrine

    SvarSlet
  3. Åh det er de allerbedste fridage. Dem man ikke vidste man fik, for så er intet planlagt og tiden er ens egen. Jeg har en ekstra fridag i dag fordi jeg var på job 31.dec, men den er jo allerede fyldt med gøremål. Må du nyde dagen i fulde drag :) (ved du hvad, jeg tror også jeg tillader mig 2 timer uden gøremål !)

    SvarSlet
  4. Spænd have møblerne fast i det nordjyske :0) og Nyd dagen :0)
    Knus

    SvarSlet
  5. Kære alle. I har bare ret....de gratis uventede fridage er bare fantastiske. Lige nu sidder jeg i sofaen med benene oppe, morgentv kører genudsendelse, pizzadejen hæver og vaskemaskinen snurrer. Nu skal strikketøjet have et par pinde. God dag til jer også.

    Kh Mette

    SvarSlet
  6. Sikke en dejlig morgen du har haft. Man kan da ikke ønske sig bedre.
    Håber at I modstår orkanen - så vil vi på Djævleøen vente til at "resterne" kommer. Det er dog begyndt at blæse en del...
    Knus Sarah

    SvarSlet
  7. Lyder som en dejlig dag trods stormen som stadig raser stadig... ;0)
    Godt nytår til dig

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...