Dagen idag har været en rigtig indendørs-hyggedag. Julen er blevet pakket væk og der har været tid til strik i sofaen med en god film i tv samtidig. Aftensmaden har været af den sunde slags ovenpå julens fede lækkerier.
Jeg er startet på endnu en strik. Denne gang til mig selv og det er endnu en omgang stjerner som præger strikketøjet. Jeg var inde og kigge hos Designværkstedet i Aalborg og faldt for Wilfert´s tunika med stjerner. Den er strikket i en lækker uld, som er super blød. Jeg har valgt en koksgrå og en lys creme til stjernerne.
Modellen er strikket oppe fra og ned. Noget jeg aldrig har prøvet før, men det virker virkelig smart og nemt. Så kan man nemlig prøve undervejs og samtidig sikre, at modellen får den rigtige længde.
Modellen ser sådan ud. Beklager den dårlige billedkvalitet, men man kan vist godt fornemme modellen.
Julen er pakket ned og ligger nu og venter på at blive pakket i kasser imorgen. Træet er pelset og der er støvsuget grannåle op i massevis. Det er utroligt så hurtigt, at nålene falder af. Jeg synes faktisk ikke, at træet har stået inde så længe i år, men det kan jo ha´været fældet i et stykke tid.
Der har ikke været så meget pynt oppe i år, men alligevel nok til at hygge og pynte.
Aftensmaden skulle være af den sunde og magre slags idag, så grillen blev hentet frem og en stor Holger-kylling fyldt med citroner og hvidløg, drysset med en masse krydderier kom en tur i Weberen.
I ovnen kom der et fad med kartofler og rodfrugter vendt i lidt olie og honning og drysset med sesamfrø. Uhmm... lækkert ovepå al den gode julemad.
Det har været dejligt med en stille dag. Vi lader op til nytårsaften med to hold gode naboer. Endnu en aften med lækker mad og vin er i udsigt. Vores opgave er, at fremskaffe en kransekage og dem har Føtex jo masser af :-) Det bliver dagens opgave imorgen...
Det er nogle smukke ting du får strikket - så produktiv du er.
SvarSletHer er julen også pakket sammen, og friske blomster er rykke ind, og solen har også skinnet i dag - dejligt.
Mona
Hej Mona. Det er rart at få pakket pynten væk og få friske blomster ind, så kan vi mærke at foråret snart er på vej. Faktisk talte vi herhjemme om planlægningen af sommerferien. Den tid kan snart komme og det er dejligt...
SletKh Mette
Super flot trøje du er ved at strikke :) Jeg har også pakket julen i kasser i dag, nu venter vi bare på foråret :) Rigtig godt nytår!
SvarSletHej Gitte. Tak skal du have. Ja vi venter også på forår her. Det er næsten det bedste ved julen, at foråret er tæt på. Jeg trives bedst i sol og varme. :-) Godt nytår til dig også.
SvarSletKh Mette
Hej Mette
SvarSletSuper lækker strik på vej ...
Og dejlig mad :)
Julepynten er også pakket væk her :) .... Dejligt ....
Nu venter nytåret også med 2 hold venner :)
Knus og godt nytår
Hej Marianne. Det bliver nu alligevel rart at komme på den anden side af nytåret. Rigtig godt nytår til dig og din familie.
SletKh Mette
Jeg ønsker dig og dine kære et rigtig godt nytår.
SvarSletHåber i kommer godt ind i det nye år!
Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk
Hej Sabrina. Tusind tak og i lige måde.
SletKh Mette
De nye strikketøj ser meget lovende ud, jeg elsker Wilferts garner:) Jeg har strikket flere ting oppefra og ned, og det er rigtig smart, at man kan prøve undervejs.
SvarSletGodt nytår,
Gitte
Hej Gitte. Jeg kendte faktisk ikke til Wilfert før jeg så denne model og jeg har heller aldrig strikke oppe fra og ned, men det kører bare derud af :-) Garner er virkelig blødt og lækkert og modellen virker lovende.
SletKh Mette
Rigtig smuk sweater - fin farvesammensætning.
SvarSletOg dejligt med lidt lettere mad en julens mere tunge. Det prøver vi også her :o)
hilsen Mona
Hej Mona. Ja farverne er fine og meget anvendelige. Jeg håber, at det bliver en lækker trøje som jeg kan bruge i foråret også. Det var rigtig lækkert med lidt let mad i stedet for tung julemad. Vi må tilbage i den gamle rytme.
SletKh Mette
Flot trøje:) Godt nytår til dig! Kh K
SvarSletHej Kirsten. Tusind tak. Godt nytår til dig og din familie også.
SletKh Mette
Det er en lækker tunika, du er i gang med, og farverne er bare så skønne sammen.
SvarSletHer blev julen pakket ned allerede 2nd juledag, så jeg kunne få gjort rent, ligeså meget som jeg elsker julepynt, nyder jeg at få det pakket ned igen
Hej Lone. Tak skal du have. Jeg tror at den bliver rigtig god. Sådan en rigtig hyggetrøje. Alle julens spor er også fjernet her og det er rart at vende tilbage til normal dagligdag.
SvarSletKh Mette
Den er utrolig flot, din stjernetunika - den glæder jeg mig til at følge :-D
SvarSletKh Karen