I sidste uge holdt vi vinterferie i London.
Vi har ofte talt om, at besøge denne stor-by, men fordi jeg ikke er så vild med at flyve, er det ikke tidligere blevet til noget. Nu skulle det være, så allerede i efteråret blev der bestilt flybilletter hos Ryan-air og B&B i Notting Hill området.
Da vi ankom var der næsten forår i luften. 8 gr og sol med blå himmel. Skønt...
Vi lærte hurtigt at bruge busserne og underground og kom vidt omkring i London.
Vi besøgte de traditionelle turistmål i London sammen med en heeel masse andre turister. Big Ben, Tower-bridge, London Eye og mange flere, men det var nu mest shopping der stod på programmet.
Vi besøgte Shaukat som jo er Liberty-stof-elskers paradis.
Her fik jeg fyldt lidt op i depotet, og dog synes jeg allerede at jeg "glemte" noget.
Nu skal jeg igang med at sy nogle flere Marapytta jakker til mig selv :-)
Tirsdag fyldte manden rundt (50 år) og det fejrede vi ved at gå ud og spise noget lækkert mad og derefter en tur ind og se musicalen "We Will Rock You". Det var en helt fantastisk oplevelse.
At sidde i det fine teater og høre alle de gode sange, sunget af helt fantastiske sangere. Det var lige så de små hår rejste sig på armen... Det kan virkelig anbefales...
Vi fik shoppet og kigget i Harrods, House of Liberty, på Oxford Street og Bond Street.
Vores datter havde også shoppe ønsker, så hun fik handlet i Victoria´s Secret, Abercrombie & Fitch, Zara, Hollister mm. Alle sammen steder som enten ikke findes i DK eller som vi skal til København for at besøge.
Alt i alt en rigtig dejlig tur, men hold op hvor var vi trætte da vi kom hjem. Vi har gået rigtig mange kilometer hver dag, så vi trængte næsten til mere ferie :-)
Nu har vi været der og jeg ved sørme ikke hvornår eller om vi kommer tilbage...
Det der flyveri bliver altså ikke min stærke side. Sagt med andre ord, så kan jeg ikke fordrage det.
For 15 år siden lovede jeg mig selv, at jeg aldrig satte mine ben i en flyver mere efter nogle rigtig trælse oplevelser. Turbulens og uro og grimme starter og landinger. Derfor har vi dyrket "kør-selv"- ferier siden. Men sidste sommer tog jeg mod til mig og hoppede med til Tyrkiet. Det gik også rimelig fint.
Men nej... Ikke engang to af lægens de "lyserøde" kan hjælpe mig, så nu har jeg sagt til familien, at det er slut.
Det er bare lidt en skam. Vi havde jo håbet på en tur til Kina i efteråret. Mellemste datter, som læser til pædagog, har søgt om udenlands-praktik og skal til Kina i et halvt år til efteråret. Men det duer bare ikke, at jeg er fuldstændig "ukontaktbar" og har det rigtig træls hele vejen. Der er langt til Kina og jeg skulle jo gerne med hjem igen !!... Nu må vi se...
Nok om det flyveri...
Her skal du se lidt af de Liberty lækkerier jeg købte i Shaukat.
Det øverste er jersey og der er da vist ingen tvivl om at jeg er vild med blå.
Cool, sådan én tur drømmer jeg også om, alle siger at der er mega fedt i London :)
SvarSletMen der er dyrt at leve ik???
Håber du fik taget flere billeder af Jeres tur som du deler med os :)
kh
Det er mega cool i London, men jeg synes bestemt at Berlin er lige så spændende en by og det er altså noget nemmere at komme til Berlin. Jeg synes faktisk ikke, at det er dyrt at leve der. Vi drak en del kaffelatte på Starbucks og Cafe Nero og det er meget billigere end Baresso herhjemme. Når vi spiste ude var prisniveauet også mindre end her. Jeg havde skam mit lille kamera med, men det lå pænt urørt i tasken da vi kom hjem. Heldigvis har manden billeder på hans kamera :-) Jeg lokker lige nogle ud af ham :-)
SletKh Mette
That´s fabric heaven!!!
SvarSletOh yes... :-)
SletKh Mette
Dejlige stoffer du fik med dig hjem - Åh, jeg elsker London og England - håber at turen går derover næste år.
SvarSletJeg er heller ikke meget for at flyve - mit absolutte max er 4 timer, så når familien taler om en tur til USA, beder jeg dem om at tage gode gaver med hjem til mig.
Åh gud... USA... Ja det er også en lang flyvetur, men når man er ankommet, er det jo herligt. Max 4 timer går ikke her, for det er specielt starten jeg ikke er vild med og så selvfølgelig det at hænge der oppe !... Ej py ha. Jeg ved sørme ikke med den Kina tur. Ja stofferne er lækre men slet ikke billigere at hente selv, frem for at bestille dem online. Så det gør jeg bare for fremtiden.
SvarSletKh Mette
London er bare så fantastisk en by. Jeg har været der rigtig mange gange. Sidst så vi også 'We will rock you' - og helt som du siger: det er en fantastisk oplevelse. Skulle du komme derover igen, så kan jeg også anbefale Phantom of the Opera..
SvarSletHvad med DFDS fra Esbjerg ? det tager lidt længere tid, men så slipper du for flyveturen. Og der kører tog fra Harwich til Liverpool street station. Den rute tog jeg altid i gamle dage, inden flybilletterne blev billige.
I var forhåbentlig også i Covent Garden ? ;o)
Hej Mona. London er bestemt en dejlig by og vi nåede desværre ikke Covent Garden i denne omgang. DFDS kunne bestemt godt være en mulighed næste gang, så slipper jeg jo for flyveturen :-) Det må jeg vist kigge nærmere på.
SletKh Mette
Heldige seje dig - fedt at du gjorde det! Er bestemt heller ikke glad for at flyve - gør det meget nødtvungent, men kæmper en indre kamp hver gang. Så ja tak til kør-selv-ferier og gerne til Italien :)
SvarSletHej Mette. Jeg tror at der er mange som ikke bryder sig om at flyve. Jeg er glad for at årets sommerferie er kør-selv :-) måske til Italien... :-)
SvarSletKh Mette
Dejligt I kom afsted. Syntes jeg kan mindes, du har nævnt turen i et andet indlæg, og at du glædede dig til at handle stof, det har du da fået gjort, så mon ikke fly-skrækken lægger sig lidt, nu du er landet, og er ejer af sådan lækker stof ;O)
SvarSletMona
Hej Mona. Du kan tro at jeg er glad for bunken og alle sparepengene røg også derinde :-) Desværre synes jeg allerede at jeg glemte noget, bla. noget i rødt. Men det er der jo råd for...de har jo en online biks :-) Jeg har allerede glemt flyveturen...ha ha.
SletKh Mette
Lyder, som en superhyggelig tur til London. Jeg mangler at se deres stofbutikker - tilgengæld har jeg været i flere i Paris.
SvarSletJeg var i London i en påske, hvor foråret var kommet herligt. De er bare lidt foran derovre. Jeg skal snart til Berlin, men der er vejret omtrent som herhjemme.
Hilsen
Katja
Hej Katja. Du må bestemt besøge Shaukat ved lejlighed, hvis du er vild med Liberty stoffer. De har også andre stoffer men dem kiggede jeg slet ikke på, for familien stod og ventede. Stof butikker i Paris... det lyder spændende. Det er efterhånden længe siden, at vi var i Paris og dengang var det mest for at besøge Disneyland og Eiffeltårnet :-) Næste gang kunne det godt blive stofbutikkerne. Hvis du har nogle gode steder må du meget gerne fortælle løs. Vi elsker bare Berlin. Faktisk sad vi her til morgen og talte om en efterårstur derned.
SletKh Mette
Åh, sådan en London ku jeg godt bruge! Jeg ku virkelig også godt bruge Liberty bunken! Heldige dig!
SvarSletDet der med flyskræk kan du helt sikkert gøre noget ved, men det er ikke sikkert at piller er svaret. Jeg har arbejdet i et psykologcenter, hvor psykologerne er specialiceret i at tackle fobier. Utroligt hvad de kan udrette! Jeg har set personer, hvis liv var styret af angst for edderkopper/slanger, lige pludselig være i stand til at holde sådan et dyr! Ret fantastisk! Og nej, det er ikke fordi man er skør, at man er bange for eks. edderkopper, slanger eller for at flyve. Det er noget ret logisk noget, der foregår deroppe i hjernen, når man er angst for noget. Og det er utrolig svært, ofte umuligt at kontrollere sin fobi på egen hånd.
Synes jeg har hørt, at der afholdes flyskræk-kurser i lufthavne, hvor man kan komme i en fly-simulator mm. Hvis det findes, kunne det måske være en mulighed for dig?
Men hvor fedt at din datter skal til Kina! Hvor bliver det spændende for hende :-)
Hej Trine. Det var virkelig også en dejlig tur og jeg elsker min Liberty bunke :-) Men faktisk kan det ikke betale sig at hente det selv, for på deres hjemmeside koster det 13 - 14,25 Pund pr meter og i butikken koster det 17 Pund. Differencen kan så betale moms og portoen.
SvarSletJeg har faktisk hørt om fly-skræk-kurser og mener også at jeg har set noget i TV om det og det er helt sikkert løsningen. Jeg tror at jeg vil undersøge det lidt nærmere, for selv om jeg prøver, at sige til mig selv, at det er meget mere sikkert at flyve end feks køre selv, så "hører" min hjerne ikke efter. Som barn og ung har jeg fløjet på ferie hvert år uden problemer, men det er dårlige oplevelser som har udløst det.
Min datter glæder sig til praktikken i Kina og heldigvis er de 4 fra UCN som skal afsted sammen. Det bliver en oplevelse for livet for dem, men jeg synes alligevel at et halvt år er lang tid.
Kh Mette
Mums, hvor er de stoffer flotte. Hvad er prisen på Liberty, når man køber det i London?
SvarSletTræls med det flyveri. Har du prøvet hypnose?
Kh Bodil
PS. Kan nu se at du har svaret på det med prisen. Ærgerligt at det ikke er billigere..
SvarSletHej Bodil. Ja der er ikke meget at spare og i forhold til prisen herhjemme er det knap 50,- kr at spare. Men hos Shaukat er udvalget større. Jeg har aldrig prøvet hypnose, men jeg googlede lige fly skræk og kan se at der er masser af muligheder for "helbredelse" :-)
SletKh Mette