onsdag den 5. februar 2014

Det er ellers ikke ret tit, at jeg må give op….

Det er ellers ikke ret tit, at jeg må give op og smide håndklædet i ringen…  Eller rettere den bluse jeg forsøger at sy.

Forleden købte jeg et lækkert stykke stof i Stof og stil. Lige i "min" blå farve og med prikker som jeg er vild med. Jeg bestemte mig for, at udfordre mig selv med, at sy en anden model end dem jeg plejer. Jeg bladrede i mappen med mønstre og faldt for denne søde skjorte-bluse, som jeg har syet før for nogle år siden. En rigtig sød model til forår og sommer.


Jeg fik klippet og nærlæst mønsteret og synes da også at jeg havde et okay overblik… Men hold da op som det driller. Jeg har syet, pillet op, nærlæst mønsteret op til mange gange og tænkt visuelle tanker. Sat nåle i, riet sammen, pillet op endnu engang…
Men for pokker hvor det driller… Jeg havde slet ikke problemer med blusen sidst jeg syede den.
Nu har jeg prøvet den og der er noget som virker "forkert"…


Jeg har syet det ene ærme i og det er også heeelt forkert… Nu er det hele pakket væk til næste onsdag hvor jeg skal i sy klubben. Så håber jeg, at en af mine sy-veninder lige har fidusen til, hvad vi gør med den. Hun har nemlig også syet modellen en gang for år tilbage. Lige nu er den overraskende tæt på skraldespande… Jeg duer nemlig ikke til, at have sådan noget hængende.


Det er nødvendigt at nærlæse mønsteret for at sy modellen.


Jeg er ret vild med stoffet så jeg tror altså, at jeg køber et nyt stykke. Så må det bare blive til en model jeg kan finde ud af at sy :-)

Har du også prøvet at opgive et projekt ?


3 kommentarer:

  1. Hmm jeg kan da ikke se, at der er noget galt. Ærmet siger du...kan du have vedt det forkert? Så bagærmet vender vender forkert? Kig evt mønstret igennem for pasmærker. Det ser nu ellers fint ud, synes jeg. Håber, du får knækket koden.
    kh viola

    SvarSlet
  2. Øv hvor træls - men mon ikke der er en der kan hjælpe :)

    SvarSlet
  3. Hej Mette.
    Ja, jeg har et liggende - en buksedragt, og ja det er som om, der mangler 7 cm i buksen, ellers kommer linningen godt nok til at sidde langt nede....jeg er der, at det vist bliver til bluse for sig (som er meget fin) også bukser i skraldespanden...Øv øv, skulle måske lige have målt lidt mere inden jeg klippede, mennn...
    Håber du finder en løsning, jeg synes nu det ser meget godt ud.

    Hilsen
    Karen

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...