Yngste er på ferievisit hos mormor og morfar og manden ligger på sofaen og læser "Afrikas horn" så der er helt stille. Jeg har fået ryddet lidt op i lager beholdningen af stof - hvad kan bruges til foråret og hvad skal tilbage i skabet.
Der er også blevet klippet i lidt stof og syet på en ny kjole fra Stof og stil´s nye katalog.
Hold da op en opgave. Ikke bare var det næsten umuligt at klippe i det stof, værre blev det da det skulle under nålen i maskinen. ALDRIG har jeg syet i sådan noget "levende stof". Jeg har ellers mange sy-år på bagen. Flere gange undervejs har jeg tænkt, at det bliver da vist ikke til noget brugbart, men efterhånden som syningen skred frem - ja så tror jeg alligevel på projektet.
Stoffet er heldigvis så mønstret at man ikke kan se de "umulige" syninger.
Modellen er rigtig sød og den er bestemt ikke svær at sy, det er bare stoffet som er total umuligt at styre.
Jeg synes at modellen er anvendelig allerede nu med en sort langærmet t-shirt under og den er ikke længere end at jeg vil bruge den over et par bukser. Jeg er jo ikke kjole-pige.
Er du også ved at sy i forårs stofferne ?
Imorgen er der endnu en feriedag. Måske skal jeg lige ud og ose en tur og så skal jeg jo pakke for lørdag deltager jeg jo i Krea-dagen i Århus. Uhhh jeg glæder mig....
fortsat go' ferie ...
SvarSletog lørdags-træf ;0)
Jeg har kigget længe på forårs-stofferne, men indtil nu, er det blevet ved dét ;-)
SvarSletGlæder mig til, at se kjolen færdig - det ser da godt ud allerede nu.