onsdag den 8. februar 2012

Køkkendrømme.



Vi drømmer om et nyt køkken. Ikke et dyrt, fancy køkken med dyr granitbordplade eller lignende. Næh, hellere et pænt funktionelt et, i materialer som kan tåle at blive brugt hver dag og til en pris som er til at betale.
Vi har kigget på lidt forskelligt og har også været en tur i Ikea og kigge på deres køkkener. Faktisk synes jeg at Ikea´s er rigtig pæne- lige så pæne, som mange af de andre køkkenfirmaers og i Ikea får man rigtig meget for pengene, hvilket tiltaler mig. Faktisk har vi været i Ikea flere gange, fordi der var nogle detaljer vi var i tvivl om og for at "rykke" lidt i skufferne og lågerne.
Her hos os er der ingen "handymand", så vi skal have håndværkere til at montere det nye. Det gamle kan vi selv fjerne med hjælp fra sønnike og svigersøn så der er ingen problem.
Nu har vi fået tilbud på både køkken og bordplade, nye hvidevarer over hele linien og prisen er bestemt rimelig. Problemet er bare at jeg synes at monteringsfirmaet "tager godt ved". Samtidig ved jeg godt, at det er dyrt med håndværkere i huset. Det er ikke fordi at vi ikke vil betale prisen, men det totale beløb er nu så højt, at jeg nu får lyst til at se hvad andre køkkenfirmaer kan tilbyde.
Det er sikkert også tosset ikke at få et par tilbud mere, inden vi bestemmer os. Det er trods alt en stor og dyr ombygning vi overvejer.

Vores gamle køkken er fra Invita og har holdt siden vi byggede huset for 25 år siden. Det var oprindeligt hvidt med bøgegreb, men for ca 10 år siden blev det malet gråt og fik monteret stålgreb. På afstand er det faktisk meget pænt, men tæt på er det temmelig slidt efterhånden.




Hvis du har erfaring i køkken køb eller andre gode råd eller fif, er du mere end velkommen til at kommentere. Mit hovede er fyldt af tanker.... hvad skal vi vælge ?


6 kommentarer:

  1. Har ikke den store erfaring i køkkenkøb - kun købt 1 gange ;0) men drømmer også ...
    Enig i, at Ikea har mange fine køkkener, men det er bare sådan at pris og kvalitet hænger sammen.
    Og som du selv skriver, så er prisen for at få det monteret den sammen uanset prisen på skabene.
    Ville bestemt indhente priser andre steder fra - der da tilbud mange steder lige nu. Det er jo slet ikke sikkert det er ret meget dyrere i den sidste ende.
    God fornøjelse - spændt på valget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Merete. Du har helt ret i at pris og kvalitet ofte følges ad og jeg tror såmænd heller ikke at prisen er meget anderledes hos et af de andre køkkenfirmaer. Nu er der lavet aftale med to andre firmaer, så jeg er spændt på hvad de kan tilbyde. Som du skriver, reklamere de jo alle med "spot-priser".

      Kh Mette

      Slet
  2. Jeg har ikke nogen erfaringer af nyere dato, vi købte et dengang ret dyrt køkken og det er vi glade for endnu efter 26 år. Jeg krydser fingre for at du vælger så du bliver tilfreds :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne. Tusind tak. Jeg synes at det er en stor beslutning og et stort bygge-projekt. Jeg taber helt pusten bare ved tanken om byggerodet...

      Kh Mette

      Slet
  3. Vi lavede nyt køkken sidste forår - dvs. "vi" som i vi købte og betalte, og håndværkerne monterede.
    Elementerne er fra Ikea og vi er rigtig glade for det, køl og frys ligeledes Ikea.
    Det blev i sidste ende ret dyrt, men det var altså alt det "udenoms" isolering af gulv, gulvvarme, ny strøm, nyt loft, flytning af døre etc.
    Du kan se lidt billeder her :
    http://agnesthrane.blogspot.com/2011/08/sa-godt-som-frdigt-kkken.html
    og processen er også beskrevet i et par indlæg i løbet af foråret.
    God køkkenkamp, det er så fedt når det er færdigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten. Jeg har flere gange siddet og beundret billederne af dit flotte køkken og det var faktisk i tankerne da vi tog til Ikea. Jeg kan forstå at du er godt tilfreds med kvaliteten. Jeg har idag talt med et par stykker som også har Ikea og de er også meget tilfredse. Jeg er meget fristet af deres tilbud og med en garanti på 25 år kan det da ikke gå helt galt tænker jeg. Nu må vi se hvad vi vælger. Nu har jeg lavet en aftale med Invita og HTH.

      Kh Mette

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...