søndag den 5. februar 2012

Søndagstur til Stof og stil.

Lidt tilfældigt opdagede jeg i aftes, at Stof og stils nye katalog er på gaden fra idag, og at der samtidig er søndagsåbent. Så vidste jeg godt hvor jeg skulle hen idag og jeg var bestemt ikke den eneste som havde fået den ide. Der var rigtig pænt med kunder i butikken. Vi trænger åbenbart til sommerfarver og lette stoffer i denne vinterkulde.


Der er mange fine stoffer og gode ideer i kataloget synes jeg- dog uden at jeg har "armene helt oppe over hovedet". Måske skal kataloget nær-studeres et par gange. Jeg er ellers typen som bedst kan lide forår/sommer katalogerne, for jeg er mere til de friske lyse farver end de mørke farver om vinteren.
Jeg kunne dog ikke gå tomhændet hjem, så der røg selvfølgelig lidt i kurven, og der blev også mærket og set på andre stoffer til en næste gang. Desuden fik jeg købt tre mønstre på modeller jeg kunne tænke mig at sy. Iøvrigt er jeg lidt "træt" af Stof og stils mønstre, for man får kun modellen i een størrelse og hvis man lige som jeg, har to piger- ja så skal det samme mønster købes flere gange.... Der er Stof 2000´s mønstre meget bedre- der får man alle størrelser på en gang.


Jeg købte en sort/grøn småmønstret chiffon til en kjole/tunika. Den var syet op og hang på en gine i butikken. Jeg tror at ALLE var henne og rykke i den og rigtig mange købte stof til den. Faktisk er jeg slet ikke til grøn !.... men lige idag synes jeg altså at det var et fint stykke stof. Derud over købte jeg til to andre bluser i helt lyst. Den ene i en blanding silke og bomuld - et virkelig lækker stykke stof.


Nu må symaskinen igang.

god søndag.




2 kommentarer:

  1. Dejligt med lidt ny inspiration ;0)

    SvarSlet
  2. Lækkert med ny inspration. Viste godt det nye katalog kom idag, men skal ikke i nærheden af butikken, da jeg lige har været der og købte vist lige lidt andet en deet jeg kom for ;-)

    Vil give dig helt ret i at stof2000 mønstre er bedre, det er lidt irriterende at skulle give penge ud til flere mønstre af det samme bare fordi det kun er tegnet op i en størrelse.

    God sylyst med det nye stof.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...