fredag den 12. juli 2013

Sommerferien er i fuld gang...

Her nyder vi sommerferien...

I tirsdags vendte vi hjem efter den dejlig uge i Marmaris, Tyrkiet. Det var en varm og solrig uge med temperaturer på 40-45 gr, så en stor del af tiden gik med ren afslapning ved og i poolen. Lige hvad vi trængte til efter en hektisk uge 26. Her fejrede vi vores 25 års bryllups-jubilæum, Mille´s dimissionsfest efter afslutning af 9. klasse og studentergilde hos gode venners datter.

Det er dejligt at komme hjem igen, især når sommeren er kommet til Danmark. Så vi nyder forsat sol og varme.

Trods det gode vejr, så bliver der alligevel brugt tid ved symaskinen. Jeg kender en lille dreng som snart har fødselsdag og til ham er jeg ved at lave en lille gave. Han skal have en stak "ris-poser" lavet specielt til ham. For lang tid siden købte jeg noget strygestof af Anna med bloggen Laralil og nu var der en mulighed for at prøve det. Jeg har valgt at lave drengens navn på poserne, et bogstav på hver pose og på bagsiden har jeg brugt Småfolk, Katvig og Sovetrine stof i friske farver. Indeni fylder jeg ikke ris, men i stedet plast-granulat fra Stof og stil, for så kan poserne vaskes.


Han skal også have en lille pose, som de små "ris-poser" kan opbevares i. Da jeg endelig har fået gang i min nye broderi-maskine, skal han selvfølgelig have en pose med sit navn på den ene side og en fin broderet giraf på den anden side.



Broderierne er lavet på en tynd cowboy-stof og jeg vil kombinere dette med lidt børnestof fra Småfolk.
Nu da jeg var igang med at brodere lavede jeg også denne sommerfugl. Jeg tænker at den skal være forsiden på en kosmetikpung, foret med Liberty i røde farver.


Vi holder endnu en uges ferie og vejrmæssigt lover det jo godt. Ugen kommer til at indeholde en tur til min ynglings-stof-butik i Århus, nemlig City stoffer. Det bliver dejligt at se om der er noget som frister...

5 kommentarer:

  1. Allerførst velkommen hjem, så tillykke med sølvbrylluppet.
    Hvor er ham Elliot heldig, han kender dig, når det udløser så fine gaver.
    Jeg starter ferie nu, så håber da også det bliver lidt tid til lidt kreativt arbejde ;O)
    Fortsat god ferie.

    Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona. Tusind tak. Ja han er en heldig lille gut. Posen er blevet så fin og risposerne med strygestoffet lige så. Det er rigtig sjovt at pynte med. Rigtig god ferie til dig, jeg håber at det gode vejr holder lang tid endnu.

      Kh Mette

      Slet
  2. Stort tillykke med sølvbrylluppet. Dejligt med en ferie i Tyrkiet, det lyder til den har været tiltrængt.
    Glæd dig til turen til Århus, City Stoffer har masser af lækkert stof, tør jeg godt røbe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helena. Tusind tak. Ja det var skønt med en ren afslapningsferie i dejlig varme. Du kan tro at jeg glæder mig til besøget i City stoffer. Faktisk tænke jeg om jeg burde udsætte turen lidt indtil der er lidt nye efterårsvarer på hylderne. Men nej... så snupper jeg bare endnu en tur.

      Kh Mette

      Slet
  3. Altså hvor er du dygtig med den symaskine !
    Velkommen hjem - så er der varmet op til sommeren herhjemme :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...