fredag den 29. november 2013

Jo… der er skam stadig liv !

Jo… her er skam stadig liv, selv om der er langt imellem indlæggene her på bloggen i øjeblikket. Livet leves meget på Instagram, som er en hurtig billed opdatering af det jeg laver lige nu. Du er velkommen til at følge med derinde, men jeg vil advare dig, for det er meget vanedannende og en stor tidsrøver :-) Mit brugernavn er mettetrillemus.

Der er rigtig gang i symaskinerne i øjeblikket. Det er lækkert tøj til mig selv som ryger igennem maskinerne og jeg har haft gang i en masse bytte-handler på Instagram, som også skulle syes.

Men allerførst vil jeg vise de lækreste vanter som jeg byttede mig til. Bettina med bloggen Tifuglepåtaget tilbød, at strikke et par norske vanter til mig mod at jeg syede en box til hende. Nu er vanterne kommet og de er da bare så lækre og helt perfekte til det kolde vejr. Tusind tak Bettina :-)



Jeg er faldet for en web-shop med lækkert stof til meget rimelige priser. Måske kender du den i forvejen ellers vil jeg bestemt anbefale dig et smut forbi. Butikken hedder Stofdepotet. Jeg lavede en lille bestilling og allerede efter to dage havde jeg pakken og jeg blev bestemt ikke skuffet over indholdet. Bløde og lækre stoffer, som straks røg en tur i vaskemaskinen så de er klar til brug.


Jeg har allerede syet en bluse i det lyse grå isoli. Blusen er syet som en test-model, for sidste lørdag var jeg en tur i Århus hos min ynglings stof butik, City stoffer, og der blev jeg inspireret til at sy en bluse efter et af deres egne mønstre og for at være sikker på størrelsen, ville jeg sy den i et ikke for dyrt stykke stof. Modellen er super og nu klipper jeg løs i de lækre stoffer som jeg købte i Århus.



Særligt den med blonden er jeg helt vild med. Det er grå strik med påsat blonde og der er bare så flot. Det skal bruges som forstykke og så skal den ensfarvede grå være ryg og ærmer. På sidesømmen og sømmen under ærmerne skal der syes gros grain bånd på i champagne farvet. Det bliver så flot. Det var den detalje jeg lige skulle afprøve på den lysegrå isoli, og du kan se den bluse og en anden jeg også har syet i stof fra Århus. Den har en fiks lynlås-detalje i sømmen. Stoffet med sikkerhedsnålene kunne jeg ikke lade ligge. Det er Margot stof og på deres hjemmeside kan man se en kjole opsyet i det til en mindre formue. Så her er der virkelig penge, at spare hvis man selv vil sy en kjole. Efterfølgende har jeg også set at Stofdepotet skulle have det, endda billigere end det jeg har givet for det.





Lynlåsen er bare en detalje, den kan ikke åbnes.

Så har jeg endnu engang kastet mig ud i et bukse-sy-projekt. Det har jeg efterhånden forsøgt mig med nogle gange, uden særlig stort held. Ofte har jeg også sagt til mig selv, at bukser er noget man køber og så kan jeg sy til "overstellet" Alligevel irriterer det mig lidt, så derfor fandt jeg et buksemønster i et Burda blad. En smal model med lynlås i siden og belægning. Trods målinger x flere, måtte der adskillige tilretninger og indsyninger til. Det betød, at der undervejs også skulle ændres på papir mønsteret, men nu sidder de "som er de syet til mig"  :-) og jeg er meget tilfreds.


Det er dejligt med lidt nyt i garderoben og mere lækkert stof som ligger og venter på at blive klippet i stykker til fine bluser. Den næste i rækken er blonden, den glæder jeg mig til at sy. Der er snart julefrokost med mine kollegaer - 11 piger, så den er måske et bud på et julefrokost-dress sammen med de sorte bukser. 

Nu nærmer weekenden sig og jeg tror at der bliver tid til hygge ved symaskinen. 
God weekend.


8 kommentarer:

  1. Hej Mette
    jeg følger med på IG og kan se at der er liv :)
    Så fine ting du får kreeret ...
    knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marianne. Dejligt at du følger med :-) og tak.


      Kh Mette

      Slet
  2. Det er nogle flotte vanter - en rigtig god idé at bytte :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona. Ja er det ikke bare blevet flotte. Jeg er helt vild med dem, tænk at kunne strikke sådanne nogle :-) Bytte handler er bare det bedste.

      Kh Mette

      Slet
  3. Godt at høre at du stadig er her, Mette. Flotte vanter, kan godt forstå, du er glad for dem.
    Hilsen
    karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karen. Jo du kan tro at jeg stadig er her :-) Der sker bare så meget på Instagram og det er hurtigt og nemt. Er du at finde derinde ?

      Kh Mette

      Slet
    2. Hej Mette.
      Nej, den vogn er jeg ikke hoppet på. og jeg tvivler også på, at jeg gør det, tror ikke, jeg skal på flere platforme.
      Kh.
      Karen

      Slet
    3. Hej Karen. Det var egentlig også min holdning indtil at en flok krea-veninder "lokkede" mig med. Jeg kunne slet ikke se hvad jeg skulle bruge det til, men hold da op hvor er jeg blevet fanget :-) og det går desværre ud over bloggen i ny og næ. Rigtig god weekend.

      Kh Mette

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...